Hvor længe skal man vente på professionelle tolke?

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

I Danmark er der mangel på professionelle tolke. Nogen, der ikke oversætter, hvad lægen bogstaveligt siger, men også hvad vedkommende mener! Det kræver ikke ret meget at kunne fungere som tolk i dag, bare at man kan nogenlunde dansk. Der stilles ingen krav fra politikere om autorisation eller en fælles anerkendt test, som man skal bestå for at arbejde inden for det offentlige. Der er heller ingen krav om kendskab til sundhedsvæsenets organisering eller kendskab til medicinske termer og udtryk. Der kan opstå misforståelser, der kan føre til forkert medicinering, forkert behandling, ikkenødvendige kirurgiske indgreb og i værste fald med fatalt udfald.

Der mangler stadig konkret viden om og løsningsforslag til, hvordan den nødvendige, tolkede kommunikation optimeres inden for de givne rammer og især i et dansk sundhedsvæsen. Hvis tolken skal leve op til sin opgave og være så neutral som muligt, skal der ydes en ekstra indsats i form af bedre indsigt i bl.a. kroppens anatomi, fysiologi og sygdomme. Der skal etableres kurser, hvor tolken får en generel indføring i sundhedsvæsenets struktur og organisation, for at gøre tolken egnet til sit job. Der skal læres om bl.a. undersøgelser, behandlingsformer, anatomi, sygdomslære, almen medicin, egenomsorg, forebyggelse og sundhed. På områder som barnepleje, børnesygdomme, graviditet og fødsel, og hvor der skal tolkes for sundhedsplejen og jordmoder m.v., savnes der også en decideret sproglig viden.

Kontakten med patienter med dårlige sprogkundskaber er så belastende, at det påvirker kommunikationen, hvilket sundhedsprofessionelle derfor ofte forsøger at undgå [1]. De oplever, at etniske patienter er mere tids- og resursekrævende. Sundhedsprofessionelle føler sig stressede, forvirrede eller frustrerede i konsultationer med etniske minoritetspatienter [2]. Patienter med dårlige sprogkundskaber har dårlig forståelse af diagnose og behandling, og de er mindre tilfredse med konsultationen [3]. De har færre kommentarer eller spørgsmål, forlader konsultationen med utilstrækkelig viden [4] og har større risiko for at blive udsat for fejlbehandling [5].

Der skal etableres kurser, som skal dækkes af såvel fagfolk, såsom læger og sygeplejersker, som professionelle undervisere og sproglærere eller en kombination af disse. Det vil være en ekstra fordel, at de kan et sprog ud over det danske, så undervisningen kan rettes mod bestemte etniske grupper eller inden for i hvert fald de største minoritetssprog i Danmark. Dette er et mindre problem i dag på grund af et tiltagende antal fagfolk med anden etnisk baggrund end dansk. De danske regioner har et stort ansvar for at varetage planlægning og finansiering af disse kurser. Der skal oprettes et team af relevante fagfolk med henblik på at planlægge kursernes varighed og indhold samt undervisningsmaterialer.