Hvor stor en rolle spiller antipsykotika i overdødeligheden ved skizofreni?

Andreas Glahn Wernlund og Jørgen Aagaard skriver, at mænd med skizofreni lever 20 år kortere end andre og påpeger, at antipsykotika giver vægtøgning, diabetes og stigning i lipider (1). De skriver dog også, at psykofarmakas rolle er kontroversiel, og henviser til to undersøgelser, som imidlertid er upålidelige.

En finsk undersøgelse fra Lancet hævdede, at brug af antipsykotika resulterede i lavere dødelighed. Der er fatale fejl i denne undersøgelse, fx var der ikke redegjort for 64% af dødsfaldene, og dødeligheden hos ubehandlede patienter var usædvanligt høj, og ikke i overensstemmelse med andre finske data (2).

Den anden undersøgelse benyttede data fra randomiserede forsøg fra FDA og hævdede, at antipsykotika sænkede dødeligheden med mere end 50%, og også reducerede selvmord (3). Forfatterne anvendte imidlertid personår og inkluderede ikke kun den dobbeltblinde fase af forsøgene, men også efterfølgende åben behandling med lægemidlet. Sådanne analyser er totalt upålidelige, idet dem, der fortsætter på lægemidlet, er dem, der tåler det. Hvad undersøgelsen i virkeligheden viste - når man tæller personer - var, at antipsykotika øgede dødeligheden med 65% og forårsagede tre gange så mange selvmord.

Ved et nyligt møde på Rigshospitalet citerede Merete Nordentoft denne misvisende undersøgelse, da hun hævdede, at patienter med skizofreni lever længere, når de får antipsykotika (4).

Faktisk er overdødeligheden på antipsykotika større end 65%. De fleste randomiserede forsøg har nemlig et biased design. Patienterne er allerede i behandling, når de rekrutteres til forsøget, og så udsætter man dem, der randomiseres til placebo, for en kold tyrker ved pludseligt ophør med tidligere behandling, hvilket øger dødeligheden. En ud af hver 145 patienter, der deltog i forsøgene med risperidon, olanzapin, quetiapin og sertindol, døde, men ingen af dødsfaldene blev nævnt i den videnskabelige litteratur (5). Mange af disse patienter begik selvmord; selvmordsraten i forsøgene var 2-5 gange den normale for patienter med skizofreni, og en væsentlig grund til dette var akatisi, fremkaldt ved pludseligt ophør med tidligere behandling. Akatisi disponerer for både selvmord og mord, så det er medicinen snarere end sygdommen, der gør skizofreni farlig.

Wernlund og Jørgen Aagaard omtaler også en dansk registerundersøgelse og siger, at dødeligheden ikke stiger, når man bruger flere antipsykotika samtidig. Det er naturligvis ikke rigtigt. Jesper Hallas har påvist, at statistikken i denne undersøgelse var gal (Ugeskr Læger 2007;169:618), og jeg har adskillige artikler, der påviser, at dødeligheden stiger, når man bruger flere stoffer.

Antipsykotika skal bruges i så kort tid som muligt. Så overlever patienterne i højere grad, og der er også større chance for, at de bliver raske.