I bundter med og uden hoveder

I Ugeskrift for Læger 2008;170:1582 beskrives rekrutteringen af tyske læger til de sønderjyske sygehuse som den helt store succes.

Når tingene beskrives så rosenrødt, vækker det uvilkårligt ens skepsis; man omtaler slet ikke alvorlige ulemper ved masseansættelser af tyske læger.

Den ukritiske masseansættelse af tyske læger, ligesom man køber asparges - i bundter med og uden hoveder - medfører, at der sniger sig elementer ind, som egentlig ikke passer ind i den danske sygehuskultur; deres adfærd over for patienterne er meget fremmedartet. I Tyskland kaldes læger ironisk for »Halbgötter in Weiss« (halvguder i hvidt); nogle af dem tager det for en realitet. De optræder befalende og despotisk bydende over for patienterne. Sprogforståelsesvanskelighe-der er ligeledes en trussel for patienterne. Patienternes anamnestiske oplysninger gengives ofte med et helt andet indhold i journalen. Det indebærer stor fare for utilstrækkelig eller decideret fejlagtig behandling.

Desværre står den faglige kompetence heller ikke altid mål med, hvad man kan forvente af en danskuddannet speciallæge, og kritisk lægefaglig kontrol findes ikke. Man stoler helt ukritisk på de udenlandske læger. Patienternes vel glemmes helt - men de kan jo heller ikke opdage det normalt - og så er det jo ikke væsentligt.

Desværre gjorde jeg sådanne ubehagelige erfaringer på sygehuset i Sønderborg, men heldigvis kunne jeg »redde« mig selv fra et fatalt udfald. Det er naivt at stole blindt på de udenlandske læger.

Lægemanglen ved sygehusene er et kunstigt skabt problem. Man udnytter ikke sygeplejerskernes kompetence i tilstrækkelig grad pga. misforstået fagforeningspolitik, samfundets tarv udeladt.

Med min erfaring med udenlandske læger fra to indlæggelser på sygehuset i Sønderborg føler jeg mig personligt mere tryg ved en dansk sygeplejerske end ved en udenlandsk læge, fx ved narkose.

Ansættelsen af tyske speciallæger som overlæger med varierende faglig dygtighed anser jeg for en positiv forskelsbehandling i relation til de mange kvalificerede yngre danske læger, der er underbetalt i forhold til deres kompetencer.

Det sønderjyske sygehusvæsen fører patienter uden medicinsk faglig indsigt bag lyset. I både skrift og tale praler man med at være akkrediteret (kvalitetsgodkendt), selvom man er eller burde være klar over, at mange af de udenlandske læger ikke kender eller forstår alle procedurebeskrivelser, der danner grundlag for akkrediteringen, og derfor ikke følger dem. Kejserens nye klæder er forbilledet.