Ikkekirurgisk behandling af lumbal spinalstenose

I den nyligt publicerede statusartikel om lumbal spinalstenose (LSS) i Ugeskrift for Læger [1] ligger fokus på den kirurgiske behandling, og de ikkekirurgisk behandlingsmuligheder beskrives som ganske begrænsede. Som det dog også fremgår af artiklen, er ikke alle patienter med LSS kandidater til kirurgi, og den kirurgiske behandling er ikke altid effektiv på længere sigt. Vi ønsker derfor med dette indlæg at uddybe de ikkekirurgiske behandlingsmuligheder, der tilbydes på landets smertecentre, som kan give lindring til den store gruppe af patienter med symptomgivende LSS, hvor kirurgi enten ikke er mulig eller ikke har været tilstrækkelig.

Sekundære analgetika

Som det pointeres i [1], er effekten af både NSAID og opioider beskeden, og effekten af farmakologisk behandling er generelt sparsomt dokumenteret ved LSS. Der foreligger dog god dokumentation for farmakologisk behandling af neuropatiske smerter i al almindelighed [2], og da den dominerende smertetype ved LSS ofte er neuropatiske smerter, kan behandling med sekundære analgetika som tricykliske antidepressiva, gabapentinoider og serotonin-noradrenalin-reuptake-inhibitorer være relevant [2]. Meget ofte ledsages de neuropatiske smerter af motoriske symptomer som kramper, spasmer eller restless legs syndrome. Til lindring af disse symptomer kan spasmolytika og/eller dopaminagonister anvendes.

Elektrisk nervestimulation

En anden mulighed for smertelindrende behandling af både ryg- og bensmerter er elektrisk neurostimuation. Dette kan udføres af patienterne selv i form af transkutan elektrisk neurostimulation, hvor simple klisterelektroder placeres over det smertefulde område og kan give en behagelig paræstesi, som i nogen grad overdøver de smertefulde sensationer. I udvalgte tilfælde kan der tilbydes behandling med implanterede neurostimulationssystemer, hvor elektroderne impanteres subkutant: peripheral nerve field stimulation, eller epiduralt: spinal cord stimulation, hvor stimulationen foregår via en pacemakerlignende teknologi [3].

Mestring af smerter og funktionsbegrænsninger

Som beskrevet i [1] er en uheldig konsekvens af symptomgivende LSS, at det kan føre til inaktivitet pga. aktivitetsudløste smerter. Både kroniske smerter og fysiske funktionsbegrænsninger kan have betydelige psykosociale konsekvenser for patienterne. En stor del af den behandling, der tilbydes på landets smertecentre, er derfor at lære patienterne at mestre et liv med smerter og funktionsbegrænsning [4]. Gennem psykoedukation gives patienterne en forståelse for deres tilstand med henblik på at reducere deres frygt for bevægelse. Der undervises i aktivitetsregulering, idet mange patienter vil kunne føre et relativt aktivt liv, hvis de nedsætter tempoet og indlægger hvilepauser i deres aktiviteter. Der arbejdes desuden med accept af de ændrede livsomstændigheder for at lindre de humørmæssige påvirkninger, det måtte give at skulle leve med smerter og nedsat funktionsniveau.

De ikkekirurgiske behandlingsmuligheder ved LSS er væsentligt mere omfattende og nuancerede end beskrevet i [1]. Vi håber med dette indlæg at invitere til en dialog med vores kolleger på de rygkirurgiske centre, og vi ser meget gerne et tættere samarbejde i fremtiden.