Skip to main content
Debat

Interessekonflikter og troværdighed

Speciallæge i almen medicin Inga Marie Lunde, Silkeborg. E-mail: i.m.lunde@dadlnet.dk

15. apr. 2011
4 min.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Hvordan kan man vide, om man kan tro på, hvad der står i en videnskabelig artikel? For at hjælpe til den mest objektive vurdering af artikler har videnskabelige tidsskrifter regler om, at forskere skal oplyse om deres samarbejde med medicinindustrien [1].

Når man skal vurdere oversigtsartiklen: »Medikamentel behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand hos børn/unge« (Ugeskr Læger 2011;173:801-6), har man brug for disse oplysninger. Artiklen giver anbefalinger om behandling af børn og unge med psykofarmaka, og på side 806 står: Interessekonflikter: ingen.

En helt anden oplysning kan findes i fagbladet »Børn og Unge« [2], hvor den ene af ovennævnte artikels forfattere er refereret for »at erkende at hans samarbejde med industrien påvirker hans arbejde som børnepsykiater. Men til trods for det, agter han at fortsætte«. Og at samarbejdet er fortsat, fremgår af listen over læger på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (23. marts 2011). Her står han aktuelt tilknyttet firmaerne Eli Lilly (producent af SSRI, som anbefales i artiklen), Novartis og HB Pharma (der producerer andre psykofarmaka til børn og unge).

Men er det ikke blot en forfatters enkeltstående »forglemmelse« her? Desværre ikke. Læsere som ser på forfatterens videnskabelige produktion fra de seneste år vil få indblik i, at det er regelen frem for undtagelsen. Interessekonflikterne er skjult i de fleste status- og oversigtsartikler.

Konsekvenser af interessekonflikter er ikke noget lægen blot selv kan afgøre. Det er også noget omverdenen vurderer. Adskillige videnskabelige undersøgelser [3-7] har vist, at lægers tilknytning til medicinindustrien farver deres vurderinger og anbefaling. Den eklatante stigning i ordination af psykofarmaka til børn/unge diskuteres i flere faggrupper, og enhver overtrædelse af reglerne om angivelse af tilknytning til medicinindustrien skaber nye mistanker om, at forskere har brug for at sløre noget i den videnskabelige virkelighed.

Lægeforeningen har tilsluttet sig de internationale regler om transparency. I stedet for at tage disse alvorligt kan en forsker forsøge at hvidvaske sig selv. Hvordan ser vi på det?

Forventer vi, at lægevidenskaben tager det alvorligt?

Kan vi forvente, at andre vil tage lægevidenskaben alvorligt, hvis den ikke selv gør? Vil vi gøre noget for at genskabe tilliden?

  1. Læger undlader at fortælle om interessekonflikter. Ugeskr Læger 2006;168:3196.

  2. Børn og Unge 2010, nr. 21:8.

  3. Als-Nielsen B, Chen W, Gluud C et al. Association of Funding and Conclusions in Randomized Drug Trials. JAMA. 2003;290:921-8.

  4. Choudhry NK, Stelfox HT, Detsky AS. Relationships between authors of clinical practice guidelines and the pharmaceutical industry. JAMA 2002;287:612-7.

  5. Lexchin J, Bero LA, Djulbegovic B et al. Pharmaceutical industry sponsorship and research outcome and quality. BMJ 2003;326:1167-70.

  6. Bekelman JE, Li Y, Gross CP. Scope and impact of financial conflicts of interest in biomedical research: a systematic review. JAMA 2003:289:454-65.

  7. Henry D, Doran E, Kerridge I et al. Ties that bind. multiple relationships between clinical researchers and the pharmaceutical industry. Arch Intern Med 2005;165:2493-6.

> Svar:

Professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, Aarhus Universitetshospital. E-mail: per.hove.thomsen@ps.rm.dk.

Interessekonflikter: Per Hove Thomsen har holdt foredrag og været chairman ved arrangementer arrangeret af Novartis Healthcare (producent af Ritalin) og HB-Pharma (producent af Medikinet), har holdt foredrag for Janssen-Cilag (producent af Concerta) og sidder i advisory board i Danmark for Eli Lilly (producent af Strattera).

Jeg er fortaler for et fornuftigt samarbejde med lægemiddelindustrien mhp. efteruddannelsesarrangementer (der desværre ikke alle finansieres af det offentlige sygehusvæsen) og udvikling af lægemidler, som kan hjælpe i behandlingen af relevante børnepsykiatriske forstyrrelser hos børn og unge.

Jeg er som speciallæge Inga Marie Lunde (IML) tilhænger af fuld åbenhed om samarbejde med industrien. I forbindelse med den nævnte oversigtsartikel om evidensen af medikamentel behandling af OCD har jeg ikke vurderet, at mine samarbejdsaftaler var relevante for artiklens indhold. Jeg har, som nævnt af IML samarbejde med Eli Lilly (som medlem af advisory board) udelukkende i forbindelse med ADHD-behandling, og jeg har en samarbejdsaftale med Novartis og HB-Pharma, som drejer sig om afholdelse af faglige arrangementer (funktion som foredragsholder/chairman) vedrørende ADHD.

Jeg har intet samarbejde med lægemiddelindustrien, hvad angår behandling af OCD eller andre angsttilstande, som er emnet for den nævnte artikel.

> Svar:

Videnskabelig redaktør Jacob Rosenberg

Artiklen af Nissen et al [1] er fra før, vi indførte den specielle formular om interessekonflikter fra International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE). Tidligere skulle man kun angive sine interessekonflikter for den aktuelle artikel, og som anført af Per Hove Thomsen havde han ingen interessekonflikter at angive. I artiklen [1] er der således anført »ingen interessekonflikter«. I den specielle ICMJE-formular skal man nu også anføre interessekonflikter ud over for den aktuelle artikel [2], og fremover vil de problemer, som omtales af Inga Marie Lunde, forhåbentlig være løst.

  1. Nissen JB, Thomsen PH. Medikamentel behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand hos børn/unge. Ugeskr Læger 2011;173:801-6.

  2. Rosenberg J. Offentliggørelse af interessekonflikter i Ugeskrift for Læger og Danish Medical Bulletin. Ugeskr Læger 2011;173:179.