Skip to main content

Ja tak til flere æg!

Fra 1. december stiger betalingen til ægdonorer. Det er en rigtig god ide og etisk forsvarligt
– selv om Det Etiske Råd er bekymret.

Fatima Sabir
Ph.d.-studerende, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet.
E-mail: fsabir@ruc.dk

21. okt. 2013
3 min.

»Flere børn, tak!« opfordrer politikerne. »Flere æg, tak!« svarer ufrivilligt barnløse tilbage.

Resultatet er, at en ny ordning fra december kompenserer ægdonorer med 2.500-2.800 kr. pr. donation. Målet er at skaffe flere ægdonorer.

Men er kompensationen etisk rimelig? Jeg mener, at der findes tre gode argumenter for, at kompensationsbeløbet bør hæves.

For det første er et større kompensationsbeløb mere rimeligt. I dag får både sæd- og ægdonorer 500 kroner pr. donation, men den ligelige kompensation er urimelig, eftersom sæddonation kun kræver ét fremmøde på klinikken pr. donation og er forbundet med et vist velbehag, mens ægdonation er meget krævende.

Ikke alene skal kvinden møde op adskillige gange, hvor en kompensation på 500 kr. i nogle tilfælde ikke dækker transportudgifterne, men skal også i ti dage forud for donationen have hormonindsprøjtninger med risiko for overstimulering, og dertil er ægudtagningen fysisk ubehagelig.

De forskelle mellem sæd- og ægdonation gør større kompensation til ægdonorer rimeligt.

Forskelle på æg- og sæddonation

Et andet argument er, at en mere rimelig kompensation kan give flere ægdonorer og dermed hjælpe flere par og enlige, der i dag venter op til fem år på ægdonation, hvis de da ikke bliver fertilitetsturister i udlandet.

Netop fertilitetsturisme er et tredje argument for, at vi skal skaffe flere ægdonorer i Danmark f.eks. ved større og mere rimelig kompensation. For det første foretrækker ufrivilligt barnløse behandling i Danmark på grund af tryghed og for at undgå psykisk belastning samt arbejdspladsudfordringer. Desuden er danske donationssituationer forsvarlige i modsætning til f.eks. indiske. Derudover er fertilitetsturisme kun muligt for økonomisk velstillede, hvorfor fertilitetsturisme udfordrer den sociale retfærdighed.

Der er altså gode argumenter for en større kompensation. De møder dog modargumenter og bekymringer som at større kompensation kommercialiserer mennesket. Det er ifølge Det Etisk Råd problematisk af flere grunde.

Rangordning

For det første kan en markedsdannelse af ægdonation føre til rangordning af ægdonorer, hvor kompensationsbeløbet afhænger af, hvor smuk, intelligent og veluddannet ægdonoren er.

Bekymringen er dog ikke rammende, da vi lovgivningsmæssigt kan håndtere situationen med et fast kompensationsbeløbet uanset ægdonorens egenskaber.

Et andet kommercialiseringsargument er, at høj kompensation kan ændre donationsmotivationen fra altruistisk til økonomisk, hvilket udfordrer samfundets sammenhængskraft. Men heller ikke denne indvending fremstår særlig stærk.

For det første er kompensationen, vi taler om, ikke tilstrækkelig stor til at kunne udgøre en reel indtægt. For det andet mangler vi grund til at tro, at f.eks. mandlige studerende donerer sæd af rent altruistiske grunde, og ikke fordi 500 kr. virker motiverende. At der så skulle være en moralsk relevant forskel på æg og sæd, som gør det acceptabelt, at mænd er motiveret økonomisk, mens kvinder bør være motiveret altruistisk, er svær at se.

Dyrt i udlandet

Endelig er det tvivlsomt, om ægdonorer som en relativt lille gruppe kan underminere hele samfundets sammenhængskraft.

En tredje indvending er, at hvis en større kompensation ændrer donationsmotivationen fra altruistisk til økonomisk, vil donorer søge hen, hvor betalingen er størst, f.eks. til udlandet.

Den tese er dog tvivlsom. For det første foretrækker danskere behandling i dansk sundhedsregi frem for udenlandsk ud fra et sikkerhedshensyn og et bekvemmelighedsspørgsmål; foregår donationen i udlandet med flere fremmøder på klinik, bliver det meget dyrt i form af flybilletter og hotelophold samt tabt arbejdsfortjeneste eller feriedage. Så skulle tesen holde, forudsætter det sandsynligvis en kompensation større end det, de f.eks. tilbyder i Spanien, altså langt over 6.000 kr.

Jeg har således fremført, at flere gode grunde taler for en større kompensation, mens argumenterne imod fremstår svage eller ubegrundede. Jeg mener derfor, at vi bør godtage den nye ordning og give ægdonorer et højere kompensationsbeløb, end de får i dag.