Ja tak til kvalitetsmålinger og åbenhed. Nej tak til forenklede smiley-ordninger

Indsamling og formidling af kvalitetsdata er afgørende for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet og kan understøtte patienters valg. Kvalitetsdata indsamles i dag via kliniske kvalitetsdatabaser og tilfredshedsundersøgelser. Offentliggørelse sker via sund-hedskvalitet.dk, der tildeler stjerner til hospitalerne på baggrund af 15 generiske indikatorer, og senest har Danske Regioner lanceret ideen om en simpel smiley-ordning.

Desværre fører kvalitetsmålinger ikke i tilstrækkelig grad til kvalitetsforbedringer, og den borgerrettede formidling understøtter ikke patienternes valg. Men hvad er problemet, og hvad skal der gøres?

Skal kvalitetsdata skabe grobund for kvalitetsforbedringer? Skal de kunne bruges som ledelsesinformation til at udpege kvalitetsbrist mhp. opfølgning? Det kræver, at data dækker alle relevante aspekter af den organisatoriske, patientoplevede og faglige kvalitet. Der indsamles mange gode kvalitetsdata, men opfølgende initiativer er spredte.

Der bør ske en kulturændring, så alle ledelsesniveauer tager data alvorligt og bruger dem til at forbedre kvaliteten. Der bør stilles krav til kvalitetsopfølgning, f.eks. ved at kræve offentliggjorte reaktioner og handlingsplaner, som ledelserne efterfølgende bliver holdt op på. Endvidere bør der knyttes konkrete incitamenter til kvalitetsdata.

Det er en udfordring at omsætte data til offentlig formidling, så patienterne får relevant og forståelig information om kvalitet. Men det er et misforstået hensyn til patienterne, når stjernesystemer og smileyordninger forenkler formidlingen, så det går ud over kvaliteten af data. Resultater af studier peger på, at patienterne stort set ikke benytter offentliggjorte kvalitetsdata - enten fordi data er uforståelige, eller fordi simplificeringer forringer tilliden til, at data giver et relevant billede af kvalitetsforskelle.

Frem for at rette fokus på forenklede smileys bør patienterne støttes i at træffe kvalificerede valg på baggrund af alle tilgængelige informationer og valide data. Det kan f.eks. ske ved at resultater fortolkes og kommenteres af auditgrupper med repræsentanter for forskellige perspektiver (faglig, organisatorisk og patient). Rådgivning om valg af hospital på baggrund af tilgængelige kvalitetsdata bør desuden gøres til en del af den praktiserende læges kerneydelse. Lægen kan - med udgangspunkt i patientens behov og præferencer - bruge sine faglige kompetencer til at tolke data sammen med patienten.

Så ja tak til kvalitetsmåling, krav om opfølgning, åbenhed og støtte til informeret valg, men nej tak til forsimplede smiley-ordninger, som er uanvendelige og i værste fald kan føre til forkerte valg.