Kalundborgmodellen indbefatter geriatri!

Formand Hanne Elkjær Andersen og næstformand Lillian Mørch Jørgensen for Dansk Selskab for Geriatri går i Ugeskr Læger 2008;170;2174 i rette med Kalundbormodellen, som jeg har beskrevet den i Ugeskr Læger 2008;170:1856-7.

De hævder, at jeg gør mig skyldig i en misforståelse ved at beskrive »geriatrisk ekspertise« som en ønsket del af modellen.

Hvis man i Selskabet ved »geriatrisk ekspertise« forstår en fuldt udrustet geriatrisk afdeling, er jeg skyldig i den angivne misforståelse. Hvis man derimod vil medgive, at de patienter, vi beskriver i modellen, ofte er ældre patienter med en flerhed af medicinske lidelser, har jeg ikke gjort mig skyldig. For, som modellen er beskrevet i Høringsvaret, senere af Sundhedsforvaltningen og vedtaget af Regionsrådet på Sjælland, kommer vi fortsat fremover til at udføre megen geriatri i Kalundborg. Blandt de 8-10 faste speciallæger, der skal betjene afdelingen, må der meget gerne være geriatere eller internnmedicinere med interesse/erfaring inden for geriatri. Afdelingen er en del af Sygehus Nord, har selv billeddiagnostik med CT og laboratorium - og adgang til resten i det øvrige Sygehus Nord.

Den beskrevne model er en vision for det decentrale sundhedsvæsen, der handler om bredt samarbejde i periferien af de store grenspecialiserede sygehuse. Jo bedre vi lykkes med dette, jo mere sandsynligt er det også, at de grenspecialiserede afdelinger ikke sander til i den »almindelige geratri«, vi kunne have klaret decentralt. Alle ældre med komplekse lidelser vil jo ikke fremover realistisk kunne behandles på geriatriske specialafdelinger. Speciallægemanglen taler derfor ikke kun for centralisering.

Vi er således herude dybt uenige i jeres første argument: At modellen er til skade for geriatriske patienter. Tværtimod går modellen ud på, at vi kun tager imod og behandler, hvad vi kan udføre fagligt lige så godt og forløbsmæssigt måske bedre for en stor del af ældrebefolkningen - og afviser eller viderevisiterer herudover.

Dansk Selskab for Cardiologi, Reumatologi, Endokrinologi osv. ville med samme argumenter som jer kunne afvise hver sit speciales deltagelse i modellen. Men så har man misforstået projektet derhen, at vi i modellen vil foreholde patienterne den bedste speciallægebehandling. Modellen er ikke bare en vision, den er også en regions og sundhedsforvaltnings pragmatiske forsøg på at få det for patienterne bedst mulige ud af lægemanglen decentralt.