Klassifikation af operationer, 2. udgave

Operationskoder anvendes i sundhedsvæsnet i talrige sammenhænge. Ud over den obligatoriske indberetning til LPR anvendes koderne blandt andet også ved bookning af operationer, i kliniske databaser, i lokale produktionsdatabaser, ved udtræk fra landspatientregisteret og til udtræk fra amtslige databanker. Det er derfor af bred interesse, at koderne er let tilgængelige, vel definerede og klart beskrevne. Den netop udsendte 2. udgave af operationskodelisten byder på store forbedringer i forhold til den tidligere gældende version. Formuleringen af kodeteksten er langt mere klar og konsistent end i den tidligere version. Det er dog ikke lykkedes helt at udrydde inkonsistent stavning af fordansket terminologi. Brystkassen hedder f.eks. »torax« (i sammensatte ord) i 142 koder, og »thorax« i 231 andre koder. »Ekscision« er den fremherskende stavemåde, men »excision« anvendes i 11 koder. Sådanne eksempler kan synes petitesseagtige, men kan betyde, at man ikke får de rigtige koder med ved søgninger i SKS-browseren eller ved design af søgninger til opgørelser af forskellig art. Det er meget vigtigt for brugerne af kodesystemet, at der er anvendt en fuldstændigt ensartet stavning.

Der er annonceret, at kodernes tekst vil blive trunkeret til 60 tegn efter den 1.6. Denne procedure sker af hensyn til (ældre) it-systemer, som ikke kan håndtere tekstfelter over denne grænse. Mere end 2.000 koder overholder ikke denne begrænsning og vil derfor blive beskåret. Det er ikke meddelt, hvordan denne trunkering præcist vil blive udmøntet. Den uforkortede version af teksten vil ikke være tilgængelig efter 1.6. (SST, personlig meddelelse). Det er svært at forstå, hvorfor den nu publicerede liste over betydningen af koderne, ikke fortsat skal kunne tilgås efter udarbejdelsen af en beskåret version. Søgning i SKS-browseren vil f.eks. være meget lettere i en uforkortet liste.

Det er desværre ret svært at finde baggrundsoplysninger om kodesystemet. Det er således ikke særligt gennemskueligt i kodebøger og på internetsiderne, at K-koderne er en fordanskning af NCSP, og man skal være meget vågen for at gennemskue, at koder med »tillægstegn« (nu op til otte tegn i alt) er særlige, rent danske, koder. Regler for kodestrukturen, som at slutciffer 1, 4 eller 7 i en KG-, KJ-, KL- eller KM- kode angiver »skopiske« indgreb, er ikke beskrevet i kodebøger eller på hjemmesider. En let tilgængelig tekst, med en beskrivelse af kodesystemets struktur, og de overordnede regler, der er anvendt ved kodedannelsen, f.eks. på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, ville være et meget velkomment arbejdsredskab i forbindelse med mange anvendelser af koderne.

SVAR: