Refleksioner efter et Al Gore-seminar i Miami. Klimaforandringer er den største sundhedsmæssige trussel i dette århundrede. Men det kan også vendes til noget positivt, hvis vi formår at skabe grøn omstilling.
Der er en stigende bekymring for klimaforandringerne og de helbredsmæssige konsekvenser heraf. På WHO-konferencen i august 2014 om netop klima og sundhed, udtalte WHO's generaldirektør Margaret Chan meget rammende, at klimaforandringerne vil være den største helbredsmæssige udfordring i det 21. århundrede, og at det ultimativt er hele vores civilisation, der er truet. Efterfølgende er der oprettet et WHO-WMO (World Meterological Organization)-kontor, der skal danne bro mellem sundhed og klimaforskning samt evaluere på trusler og muligheder inden for området [1].
Den globale opvarmning skyldes udledning af drivhusgasser, primært CO2, og er årsag til flere ekstreme vejrfænomener, populært kaldet ”vejret på steroider”. Det vil sige flere hedebølger, flere kraftige skybrud, mere tørke, flere og kraftigere orkaner, flere skovbrænde, flere mudderskred og flere oversvømmelser som følge af øget vandstand i havene. Disse fænomener udgør åbenlyst en sundhedsrisiko. Seneffekter efter eksponering til sådanne voldsomme begivenheder kan være mentale problemer i form af angsttilstande, depressioner og posttraumatisk stress. Andre problemstillinger kan være regionale konflikter pga. sparsomme resurser, migration fra berørte områder, hungersnød og underernæring pga. tørke [2].
Jeg har netop været på et tredagesseminar i Miami med The Climate Reality Project, der en organisation stiftet af tidligere vicepræsident og nobelprismodtager Al Gore. Her blev over 1.000 deltagere fra hele verden opdateret på klimaområdet. Et centralt element i kurset var Al Gores berømte præsentation om global opvarmning, som også dannede grundlag for den oscarvindende film ”En ubekvem sandhed”. Foruden undervisning ved Al Gore var der en række oplæg med prominente undervisere, der desuden deltog i paneldebatter og holdt master classes i kommunikation, innovation m.m.
Samtidig med vores seminar var der igen oversvømmelser. Vi blev således forsinket på kursets første dag, da vandet var løbet ovenind i Al Gores waders, da han var ude at besigtige skaderne.
Som deltagere har vi forpligtiget os til at videreformidle denne viden, og vi forlod seminaret godt klædt på til dette. Der venter således en stor udfordring forude, særlig for de amerikanske deltagere, idet omtrent halvdelen af USA's befolkning ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer. I staten Florida har man forbudt anvendelse af udtrykkene ”global opvarmning” og ”bæredygtig” i den offentlige administration. Man har sågar forbudt opsætning af solceller i denne USA's mest solrige stat.
Det var ingen tilfældighed, at kurset blev afholdt netop i Miami, da det er en af de byer i verden, der er mest truet af havstigninger. Samtidig med vores seminar var der igen oversvømmelser. Vi blev således forsinket på kursets første dag, da vandet var løbet ovenind i Al Gores waders, da han var ude at besigtige skaderne. Miamis borgmester Philip Levine kunne berette om deres forsøg på at holde gaderne tørre ved at installere underjordiske pumper for 400 millioner dollars.
Varmen, vi ophober pga. drivhusgasser, svarer til energien fra sprængning af 400.000 Hiroshima-atombomber i døgnet, og 90% af denne energi optages af havene [3]. Følgelig stiger havenes temperatur, hvilket betyder øget afsmeltning af iskappen omkring polerne og Grønland. NASA-forskeren Eric Rignot er en af de bedst kvalificerede til at vurdere, hvor meget havene vil stige som følge af dette. Han deltog i en paneldebat og måtte presses en smule for at komme med en prognose. Dommen lyder på 30-40 cm i 2050 og tometersstigning af havene i 2100. Selv inden for de mest optimistiske modeller kan vi forvente 6-9 meters stigning inden for de næste 200-400 år. En sådan stigning vil være katastrofal, selvsagt ikke blot for Miami.
Vi udleder hvert døgn ca. 120 millioner tons CO2, og 30-40% optages af havene, hvilket forårsager forsuring af havene [3] jf. Henderson-Hasselbalch-ligningen. Dette gør det vanskeligt for skaldyr og korelrev at danne calciumkarbonat, da lavere pH forskyder ligevægten mod karbonat. Billedligt talt ætses skaldyrenes skaller bort, populært beskrevet som havenes osteoporose. Næsten 50% af alt liv er forsvundet i de seneste 40 år fra havene pga. temperaturstigning, fald i pH, overfiskning og forurening [3]. Philippe Cousteau kom med et stærkt vidnesbyrd om denne udvikling. Han er gået i bedstefaderens (Jaques Cousteau) fodspor og kan bevidne, at mange af de steder, bedstefaren udforskede og beskrev som vitale, mangfoldige og diverse økosystemer, nu er øde undervandsørkner. Alene omkring Miami er 80% af koralrevene forsvundet i de sidste 20-30 år. Biodiversiteten på landjorden er også under stort pres, og man mener, at 30% af alle arter er i fare for at uddø inden for nær fremtid [4].
Der er i perioden 2003-2011 identificeret minimum otte hedebølger, tre skybrud, oversvømmelser og seks forekomster af tørke, som med sikkerhed kan kobles til den globale opvarmning. Nogle af de markante eksempler på dette er skovbrandene i Rusland i 2011 med 11.000 døde og hedebølgen i Europa i 2003 med 70.000 døde [2]. I Syrien er 60% af agerjorden blev omdannet til ørken og 80% af alt kvæget dødt pga. tørke mellem 2006 og 2010, formentlig en medvirkende faktor til den aktuelle konflikt [3].
Vektorbårne sygdomme som malaria, borreliose og denguefeber spredes geografisk pga. øgede temperaturer [2, 4]. I 2080 menes malaria at spredes til yderligere 320 millioner mennesker, og denguefeber menes at spredes til seks milliarder mod 3,5 milliarder mennesker i dag. Også incidensen af schistosomiasis, fascioliasis, alveolær ekinokokkose, leishmaniasis, tick-borne encephalitis, Hantavirus og vestnilfeber forventes at øges. Infektioner af Vibrio cholerae er observeret at stige med øget havtemperaturer, antagelig pga. opblomstring af alger. Desuden vil oversvømmelser og skybrud øge risikoen for spredning af vandbårne infektionssygdomme som tyfus, kolera og leptospirose på grund af risikoen for kontaminering af drikkevand med spildevand [3]. Man ser længere pollensæson med højere pollental, når det bliver varmere [3].
The Lancet Commission om klimaforandringer og helbred fra 2009 og 2015 konkluderer ligesom WHO, at klimaforandringer er vores største sundhedsmæssige trussel i det 21. århundrede, men at det også kan være den største mulighed. Det største problem vurderes at være truet vandforsyning og fødevareforsyning samt direkte effekter af ekstreme vejrfænomener. Det er samtidig de mest depriverede og sårbare grupper i verden, der vil rammes først og hårdest. Det vurderes samtidig, at der er store potentielle sundhedsmæssige gevinster ved at omlægge til grøn energi og udvikle vores samfund i en bæredygtig retning. Elektrificering af transportsystemet og udfasning af kul til fordel for vedvarende energi vil mindske partikelforurening. Man mener, at op til syv millioner dødsfald årligt skyldes partikelforurening [2]. Byplanlægning med fokus på fodgængere og cyklister kan modvirke livstilssygdomme. I udviklingslande er store dele af sundhedsystemet uden elforsyning, og grøn decentral elektricitet vil give disse klinikker langt bedre meuligheder [2].
I 2000 var klimaforandringer årsag til 5,5 millioner tabte DALYs [4]. Det er oplagt, at vi som læger engagerer os proaktivt i klimadebatten, og vi bør være med til at katalysere grøn omstilling af vores energiforsyning. Vores fag har taklet andre store helbredsmæssige trusler som rygning, polio, hiv/aids og den nylige ebolakrise. Vi er som sundhedsfaglige personer troværdige og kompetente til også at imødegå denne trussel. CO2 skal betragtes som helbredsskadelig forurening, hvilket også betyder, at vi skal mindske udledning fra vores egen sektor, der menes at stå for op til 8% af den samlede udledning [4]. Situationen er desperat, men ikke håbløs, der er stadig tid til at afværge katastrofen, og vores fag har en vigtig rolle at spille i den forbindelse.
WHO. Conference on health and climate change. Geneva: WHO, 2014.
The Lancet Commission. Health and climate change: policy responses to protect public health. Lancet 2015 Jun 24. pii: S0140-6736(15)60854-6.
Gore A. Al Gore Powerpoint præsentation. Climate Reality Project, 2015.
The Lancet Commission. Managing the health effects of climate change. Lancet 2009 May 16;373:1693-733.
