Skip to main content

Kliniske forsøg redder og forbedrer liv

Men hvem skal betale dem?

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Professor, overlæge, ph.d. Anders Perner, Intensiv Terapiklinik, Rigshospitalet
Overlæge, ph.d. Jørn Wetterslev, Centre for Research in Intensive Care, Copenhagen Trial Unit, Center for Klinisk Interventionsforskning
Professor, overlæge, dr.med. Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København
Interessekonflikter: JW og MN ingen, AO er sponsor for forsøg støttet af CSL Behring og Fresenius Kabi og er medlem af styregruppen i et forsøg finansieret af Ferring.

11. apr. 2017
4 min.

Resultaterne af gode kliniske forsøg forbedrer patientbehandlingen. Derfor er det lovpligtigt, at udviklingen af et lægemiddel afsluttes med kliniske forsøg, der viser den mulige gavn og bivirkningerne. Disse forsøg bliver med selvfølgelighed gennemført og betalt af lægemiddelindustrien. Men hvad med ældre lægemidler eller dem, der bliver anvendt på anden indikation end den godkendte – dvs. off-label? Eller til risikopatienter, som industrien ikke har undersøgt? Eller kirurgiske eller andre invasive procedurer, pleje- og jordemoderinterventioner, fysisk træning, samtaleterapi osv.? Potentialet for forsøg af disse interventioner er enormt, også i Danmark. Resultaterne af 6S-forsøget viste, at hver 13. patient med blodforgiftning, som fik behandling med den hyppigt anvendte væske, døde pga. denne behandling [1]. Vi giver ikke længere denne væske og har derved sparet mange liv og millioner af kroner alene i Danmark. Gode kliniske forsøg er derfor livsvigtige for patienterne og af stor værdi for samfundet.

Ikkekommercielle forsøg

Processen for udviklingen, finansieringen og gennemførelsen af ikkekommercielle forsøg er meget langt fra det, der gælder nye lægemidler. Først er det tilfældigt, hvilke interventioner der bliver testet. Udviklingen styres ikke af, hvor behovet er størst, og heller ikke altid af, hvor forsøgskvaliteten er bedst. Det mest akutte problem er manglen på frie midler til at finansiere disse forsøg, altså midler uden patientforeningernes og de offentlige og private fondes øremærkninger.

Gode kliniske forsøg koster penge. Hvis et forsøg skal ændre klinisk praksis og forbedre patienternes liv, vil det typisk koste 5-20 millioner kroner, hvis det udføres af en akademisk gruppe uden industrien. Er det mange penge? Det er meget mindre end, hvad et industrifinansieret forsøg koster. Og det er ofte mindre end det, samfundet betaler for interventionen i klinisk praksis, altså en intervention, som ikke er testet i gode forsøg.

Frie midler faldende

Til gengæld er 5-20 millioner kroner mange penge for den forskningsgruppe, der skal skaffe dem via bevillinger. Især fordi andelen af frie midler til kliniske forsøg er mindre og faldende. Det Frie Forskningsråd finansierer ikke projekter, der har et budget på mere end 4,1 millioner kroner. Innovationsfonden finansierer store projekter, men midler til sundhed er blevet færre i de sidste år, og flere midler øremærkes således, at der i år kun var 39 millioner kroner i frit opslag ud af de samlede 75 millioner kroner. Det har været relativt "nemt" at få ph.d.- og postdocløn også til kliniske forsøg, men antallet af offentligt opslåede lønmidler er nu væsentligt reduceret. At skaffe de 3-18 millioner kroner til driften af forsøget er også et problem. Hverken Trygfonden, Novo Nordisk Fonden eller Lundbeckfonden har frie opslag, der kan dække disse driftsmidler, men Danske Regioner uddeler nu 20 millioner kroner til kliniske forsøg. Dette giver rigtigt god mening, da regionerne betaler for de interventioner, som bliver testet, og dermed er det en investering, som også kan betale sig økonomisk. Omvendt er 20 millioner kroner langtfra nok og betaler højst driften af en håndfuld gode forsøg. Og midlerne er øremærkede lægemiddelforsøg.

Flere midler, tak

For patienternes, de pårørendes og samfundets skyld er vi nødt til at sikre bedre forhold for de kliniske forsøg, som ikke har kommerciel interesse. I første omgang må der sikres flere midler til disse forsøg, da det vil forbedre alle behandlingsaspekter og gøre dette til bredere grupper af patienter, end det sker i dag. Den model, vi anvender nu, favoriserer udviklingen af nye lægemidler til de grupper af patienter, hvor der er kommercielle interesser. For at sikre lighed må samfundet ud fra objektive kriterier sikre gode muligheder for afprøvningen af de mange lægemidler, som vi giver til risikopatienter og off-label, af nye kirurgiske og invasive procedurer og af trænings-, pleje-, jordemoder- og samtaleinterventioner. Dette er den sikreste og mest omkostningseffektive vej til forbedret behandling og dermed forbedret liv for alle patienter uafhængigt af kommercielle interesser.

Referencer

LITTERATUR

  1. Perner A, Haase N, Guttormsen AB, Tenhunen J et al. Hydroxyethyl starch 130/0.42 versus Ringer’s acetate in severe sepsis. N Engl J Med 2012;367:124-34.