Knap hver femte overlæge bijobber i det private

I en undersøgelse af Kjeld Møller Pedersen, Mickael Bech og Karolina Socha fra Syddansk Universitet, som blev offentliggjort for nylig og blandt andet refereret i Ugeskrift for Læger [1], kommer man frem til, at kun knap otte procent af lægerne, der er ansat på et offentligt sygehus, har et bijob i den private sektor. Dermed er konklusionen fra de tre forskere, at det er stærkt overdrevet, når det hævdes, at læger bijobber i stor stil.

Men fakta er, at den selvsamme undersøgelse, som tallene i analysen er taget fra, også viser, at knap hver femte overlæge bijobber på de private hospitaler og klinikker. Det er det, der er det særligt interessante i tallene - nemlig at rigtig mange overlæger med et stort ansvar for vigtige funktioner på de offentlige sygehuse også har et job i det private sundhedsvæsen. Og så skal de bijobbende overlæger ikke engang findes inden for hele gruppen af overlæger, men er koncentreret i nogle bestemte specialer, hvorfor procenten kan være meget høj for visse grupper af overlæger - blandt andet kirurger og narkoselæger.

Problemet er ikke i sig selv, at de bijobber i det private sundhedsvæsen. Problemet er, at bijobberiet kan have et omfang eller en karakter, så det risikerer at gå ud over lægens tidsmæssige fleksibilitet eller habilitet.

Det er overlægerne, som har ansvaret for de forskellige specialer og et helt afgørende ansvar for kvaliteten i patientbehandlingen. Det er dem, som har erfaringen. Det kan næsten ikke undgå at gå ud over kvaliteten i behandlingen, hvis de arbejder rigtig mange timer ved siden af deres ansættelse i det offentlige sygehusvæsen og/eller går fra arbejdet tidligt for at passe deres bijob på en privat klinik.

I analysen hævdes det også, at undersøgelsen af bijobberiet klart dokumenterer, at overlægerne ikke forsømmer deres hovedjob på de offentlige sygehuse, fordi de arbejder lige mange timer i gennemsnit på de offentlige hospitaler, hvad enten de har bijob i det private eller ej. Sådan en slutning kan man bare ikke foretage. Hvis lægen har indgået en fast kontrakt om at klare fem knæoperationer fra kl. 16.00 på det private hospital, risikerer vi, at patienter med komplicerede lidelser, som netop kræver overlægens ekspertise og speciale, gives videre til aftenholdet, som så bliver unødigt belastet. Det er ikke fair over for hverken patienterne eller det øvrige personale.

Det må være en ledelsesmæssig vurdering i de konkrete tilfælde, om lægens bijobberi er foreneligt med hovedbeskæftigelsen, eller om det kan medføre, at lægen forsømmer denne. Og det må være kravene til den optimale behandling af patienterne, der er styrende for arbejdstilrettelæggelsen.

1. Rasmussen LI. Læger med bijob er en gevinst for samfundet. Ugeskr Læger 2010;172:1180-2.

> Svar:

♠ Formand for Overlægeforeningen Erik Kristensen

E-mail: ekristensen@dadlnet.dk

Det er ikke korrekt, at knap hver femte overlæge bijobber på private hospitaler eller klinikker. Andelen af overlæger med bibeskæftigelse på private hospitaler er 9,6%. Hvorfra Signe Friberg Nielsen har de 20%, vides ikke, men tallet kan efter alt at dømme kun fremkomme, hvis man medregner overlægers bibeskæftigelse i speciallægepraksis (f.eks. deltidsydernumre). Det er nyt for os, hvis Danske Regioner vil henregne sygesikringsydelser under aktivitet på privathospitaler, og det er set med vores øjne misvisende.

Hvis man fra Danske Regioners side vil forholde sig til lægers bibeskæftigelse på privathospitaler, vil det være formålstjenligt at se på den aktivitet, der rent faktisk finder sted på privathospitalerne - og ikke alle mulige andre steder.

At 9,6% af overlægerne har bijob på privathospitaler burde ikke give anledning til større bekymring hos Danske Regioner. Og Signe Friberg Nielsen er da heller ikke i samklang med sin formand, Bent Hansen (S). Han fastslog uden omsvøb i Ugeskrift for Læger [1], at det hverken er antallet af læger med bibeskæftigelse eller de timer, de anvender, der er problemet, men derimod at lægerne henviser patienter til deres egne privatklinikker. Signe Fribergs påstand om, at lægerne stikker af fra de offentlige sygehuse kl. 16.00 og overlader patienterne til aftenholdet, fremføres uden skyggen af dokumentation. Og det klinger unægtelig hult, når undersøgelsen viser, at det store flertal af læger med bibeskæftigelse arbejder mellem 41 og 49 timer om ugen på de offentlige sygehuse.

Undersøgelsen fra Syddansk Universitet afslører til gengæld, at Danske Regioner har mere end svært ved at finde ud af, hvilket ben man skal stå på i debatten om bibeskæftigelse. Det ene øjeblik forsøger man at fremmane et billede af, at lægerne trykker deres egne penge ved at henvise patienter til sig selv, og det næste øjeblik forsøger man fastholde myten om, at læger i stort tal bijobber og ikke passer deres arbejde på de offentlige sygehuse - begge dele uden nogen dokumentation og begge dele klart i strid med den aftale, vi har med Danske Regioner.

Det ville klæde Danske Regioner at forholde sig til de fakta, som længe har været efterlyst, og som nu foreligger - eller som minimum at komme med dokumentation for de påstande, der fremsættes. Positivt er det dog, at Signe Friberg Nielsen fremhæver ledelsens ansvar for områdets regulering. Et synspunkt, som Overlægeforeningen hidtil har haft svært ved at overbevise Danske Regioner om.