Koden er Wonderbra

I mit næste liv vil jeg være undertøjsfabrikant. Navnlig er jeg begejstret for bh-princippet. Men hvorfor egentlig ikke starte nu. I min klinik vil jeg sætte et skilt op over døren: Wonderbra - løfter, støtter, peger fremad. Jeg kan blive helt begejstret over, hvor enkelt det bliver, hvis min målsætning er, at det, jeg laver med patienterne, skal støtte, løfte og pege fremad, ja princippet for hele klinikken er, at det skal støtte, løfte og pege fremad. Hvor svært kan det være? Jeg har ledt efter et kodeord, som kan inspirere mig til at forstå dybden og bredden i det, jeg laver. Der er jo andre gode principper at arbejde efter, Toyota, LEAN og NICE. Men der er ingen med samme magiske klang som Wonderbra.

Tag nu diskussionen om kvalitet i almen praksis. Mange mande- og kvindetimer går med at finde indikatorer og pinde ud, hvad vi skal definere som kvalitet. Og jeg er rørt over detaljegraden og omsorgen for, at hver møtrik i dørkarmen og hvert låsesystem på toilettet skal dokumentere, at jeg vil blive værdig til at blive akkrediteret som en ordentlig læge med en ordentlig klinik. Men jeg kan ikke sige mig fri for den nagende tanke, at det, vi snakker om, i virkeligheden er normer og standarder. Kvalitet derimod, løfter sig ud over det. Standarden for en stol er klar: Den skal kunne bruges til at sidde i, og den skal holde. Men en stol med kvalitet har mere. Forarbejdning, håndværk og skønhed. Den har »det«. Korte ærmer og blanke instrumenter garanterer ikke »det« i klinikken.

Og hvis »det« skal sættes på dåse, skal vi først finde et sprog for forarbejdning, håndværk og skønhed. Vi er mange, som oprigtigt bekymrer os for, om det, vi jagter, i virkeligheden er surrogatmål. En engelsk kollega, som for nylig talte på Lægedage beskriver malende dilemmaet, og vi ser scenen for os:

En grædende, fortvivlet kvinde i konsultationen. En læge, der har travlt med at udfylde det obligatoriske Quality of Outcome Framework med 137 spørgsmål i et depressionsscoreskema. Dybt nede har han en uhyggelig følelse af, at det står i vejen for Den Gode Læge, men han har travlt med at nå sine krydser og point.

Hvad mener mon kvinden om kvaliteten af denne konsultation?

Vi må finde et nyt sprog for kvalitet, så vi ikke stiller os tilfredse med at ligge og rode nede på niveauet med normer og standarder. Et sprog, som kan vise, at ambitionsbarren er højere end det. Og et sprog, hvor patienten får indikatorstemme. Det kan så være, at patienten ligefrem vil forlange at blive løftet, støttet og få redskaber til at komme fremad trods mødet med den fluebensafkrydsende læge.

Jeg er optimistisk, hvis det første ord i det nye sprog er: Wonderbra.