KOL - for lidt, for meget medicin og nedsmeltning

Interessekonflikter: Stig Waldorff har været medicinsk direktør i AstraZeneca og har rådgivet firmaer og organisationer, som har relation til Sundhedsvæsenet.

Flemming Madsen (FM) diskuterer, hvad der kan bedre behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (Ugeskr Læger 2011;173:1228-9). Han er ikke overbevist om det store overforbrug af medicin, men peger på en »nedsmeltning af det medicinske område«, som skyldes, at KOL-patienter oftest behandles af læger uden specifik lungemedicinsk kompetence.

De sværeste KOL-patienter har behov for en højt specialiseret lungemedicinsk indsats. Men det vil ikke ændre på, at KOL-patienter er ansvarlige for en væsentlig del af sygehusudgifterne. Det kan kun løses ved at sætte almen praksis i centrum for KOL-behandlingen, så patienterne længst muligt holdes ude af hospitalerne.

FM gør opmærksom på, at meget er forsøgt for at bedre KOL-behandlingen, Institut for Rationel Farmakoterapi, Lægeforeningen og medicinindustrien har afholdt talrige kurser. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en plan for implementering af kronikermodellen på KOL-området, og der anvendes mange puljemidler på nye måder at organisere KOL-behandlingen på i regioner og kommuner.

En »disease management«-tilgang til KOL-behandlingen kan mindske akutte indlæggelser og nedsætte sundhedsudgifterne (Tunsäter et al, Health Policy 2007;81:309), selvom det fordoblede medicinudgifterne. I undersøgelsen anvendte men en intervention, der ligner den, Sundhedsstyrelsen har beskrevet for KOL-behandling. Og det er værd at bemærke, at denne model allerede er ført ud i livet med Horsens som en klar ledestjerne. At undersøgelsen også er gyldig i Danmark, sandsynliggøres ved en dansk undersøgelse i almen praksis, hvor man fandt, at over 40% af de svære KOL-patienter var ubehandlede (Hansen JG et al, Ugeskr Læger 2009:171:2986). Disse svære KOL-patienter burde være i behandling, hvilket burde medføre en mindsket belastning af de medicinske afdelinger, da det utvetydigt er vist, at indlæggelser for exacerbationer kan reduceres.

Hvis vi skal gøre noget ved den »nedsmeltning af det medicinske område«, kunne vi forsøge at lære fra de steder, hvor det er lykkedes i både ind- og udland. Der er konsensus om, at en god kronikerbehandling indeholder tre hovedhjørnestene, clinical leadership, forløbsprogrammer og it-support, samt at almen praksis er omdrejningspunktet. Vi er langt med forløbsprogrammer, og it-support er på vej med indførelsen af datafangst modulet i almen praksis. Vi halter efter på området clinical leadership, der indebærer, at de lungemedicinske afdelinger tager ansvar for KOL-behandlingen i deres optageområde i samarbejde med almen praksis. Og det er vist, at det kan gøres i Horsensområdet.

Klinisk ledelse har medvind, tag chancen, gør noget, og se lederen (Ugeskr Læger 2010;172:3221) og lær fra www.mckinseyquaterly.com/when clinicians lead 2293.