Kommentar til årets første leder om den kommende reforms centralisering

I demokratiets navn kan lederen udtale sig på flertallets vegne, men i samme demokratis navn vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke er enig i, at centralisering er godt for kvaliteten i alt lægearbejde.

Med øget centralisering og større og færre enheder bliver afstanden til lægebehandling længere, og der går mere tid med transport med de omkostninger, det har for patienten, pårørende og samfundet. Dette er i orden, hvis patienten har en meget sjælden sygdom, men det er ikke rimeligt, hvis det drejer sig om mere almindelige sygdomme, som alment praktiserende læger kan tage sig af.

Ved at gå ind for en højere specialisering understøtter man centraliseringen.

Den almene læge tvinges til, i en del tilfælde helt kunstigt, at dele en uafklaret sygdom op i dele for at kunne henvise patienten til en specialafdeling for denne nu specielle sygdom. Den almene læge reduceres fra behandlende læge til visiterende læge.

Central styring sikres med kontrol. Det, der kan kontrolleres, er de hårde data, som Sundhedsstyrelsen så kan sikre er ens over hele landet.

Jeg mener ikke, at ens behandling altid nødvendigvis er det samme som høj kvalitet.

Det kan være høj kvalitet for en normal gravid og fødende at føde hjemme eller under lavteknologiske forhold. Hvis Sundhedsstyrelsen sikrer den »samme høje kvalitet over hele landet« ved at centralisere alle fødsler i de fem regioner, gætter jeg på, at det bliver meget dyrt.

Måske var det mere af økonomiske hensyn end et ønske om at sætte sig op mod den centrale sagkundskab, at amtspolitikerne forsøgte at opretholde den jordemoderbetjente fødeafdeling i Frederikshavn.

Den centraliseringsudvikling og centralstyring, der har været i gang i mange år med lukning af de små sygehuse, understøttes af Lægeforeningens ønske om større enheder og højere specialisering.

Hvis man så låser opfattelsen af god og høj kvalitet fast til denne centralisering, afskærer man samtidig muligheden for lokale løsninger.

Centraliseringen fremmer helt sikkert lægemiddelforskningen og visse sider af lægearbejdet; den er nødvendig for begrebet evidensbaseret medicin, men jeg kan blive bekymret for påvirkningen af det almene lægearbejde. Jeg kunne ønske mig et paradigmeskift fra udelukkende evidensbaseret medicin over mod en basis i godt lægearbejde, der selvfølgelig også indeholder evidensbaseret medicin, men hvor det også er muligt at finde andet end tekniske løsninger.

Sådan at det bliver muligt at finde andre løsninger på de problemer, centraliseringen bringer med sig, end bare mere af samme slags.