Kommentar til pressemeddelelse

I Ugeskrift for Læger nr. 6, 2009, citeres en pressemeddelelse, der er baseret på en artikel i BJU international [1]. Flere af de i pressemeddelelsen anførte informationer kan imidlertid give anledning til misforståelser både blandt kolleger og blandt patienter.

Det anføres: at »slap vandladning betyder ikke prostatakræft«, at »i en undersøgelse af mere end 500 kræftopererede mænd er der ikke fundet sammenhæng mellem vandladningssymptomer og kræft i prostata«, og at »der ikke synes at være belæg for, at PSA-måling forbeholdes mænd med frem for mænd uden vandladningssymptomer«. Med interesse findes artiklen frem, og overraskelsen er ikke ubetydelig. M. Borre præsenterede data til efterårsmødet i Dansk Urologisk Selskab den 14. november 2008 og anførte, at baggrunden for arbejdet var sommerens diskussion med PROFA pro et contra screening for prostatakræft. Artiklen er en gedigen produktkontrol, hvor man har delt et materiale af patienter, der har fået foretaget radikal prostatektomi, i to grupper. Den ene gruppe udgøres af patienterne med forhøjet prostataspecifikt antigen (PSA) og lower urinary tract symptoms (LUTS) og den anden gruppe af patienterne med forhøjet PSA uden LUTS. Der er ingen oplysninger om de tilgrundliggende populationer, der har dannet grundlag for de to grupper, og der er intet anført om antallet af prostatakræftpatienter, der ikke kunne eller skulle opereres i de to grupper. De i artiklen anførte resultater er at forvente, for har man prostatakræft, er inklusion til operation den samme, uanset om man har LUTS eller ej. At man ved massesignifikans finder et enkelt signifikant udfald, kan meget vel være tilfældigt og kan pga. design ikke tillægges betydning. Det eneste, man kan konkludere ud fra denne artikel, er, at resultaterne efter radikal prostatektomi for prostatakræft er lige gode, uanset om patienterne har LUTS eller ej.

Pressemeddelelsen kan give anledning til misforståelser blandt mænd med vandladningssymptomer, for kan de nu roligt vente med undersøgelse, for de har jo ikke kræft i prostata? Og mænd, der ikke har vandladningssymptomer, skal de nu undersøges, for de kan jo have kræft i prostata? Skal vi kun måle PSA på de patienter, der beder om at få prøven taget? Hvad er M. Borres budskab med denne artikel?

Det er et stort problem, når man med resultaterne af en undersøgelse påstår at give svar på en problemstilling, der ikke er undersøgt for. Det kan give anledning til misforståelser og usikkerhed både blandt kolleger og ikke mindst blandt patienterne.