Konsekvenser af falskpositivt svar

Studiet af Tosteson et al [1] har som talrige andre spørgeskemaundersøgelser vedr. psykiske og sociale følger af et falsk positivt svar ved mammografiscreening anvendt såkaldte generiske spørgeskemaer [2]. Disse spørgeskemaer har vist sig at have en meget lav (ringe) indholdsvaliditet i forhold til, hvad kvinder rent faktisk oplever i forbindelse med et falsk positivt mammografiscreeningssvar [3, 4]. Og validiteten af en spørgeskemaundersøgelse kan aldrig blive bedre, end hvor høj eller hvor lav indholdsvaliditeten er af det anvendte spørgeskema [5]. Derudover viser psykometriske studier, at hvis man anvender et generisk spørgeskema i to forskelle populationer eller på tværs af forskellige lande, så er spørgeskemaets måleegenskaber ikke altid bevaret [6]. Eller sagt med andre ord – anvendelse af et i forvejen valideret generisk spørgeskema i en ny population giver ingen garanti for, at man rent faktisk måler det, man ønsker at måle. Hvis et eller flere items (spørgsmål plus svarkategorierne) i en skala desuden besidder det, der kaldes »differentiel item-funktion«, så vil en sammenligning mellem grupper eller studier blive vanskeliggjort, måske slet ikke være mulig, og items med »differentiel item-funktion« kan medføre, at de endelige resultater bliver over- eller underestimeret [7]. Det mest kendte eksempel i Danmark vedr. denne problematik er professor Svend Kreiners og lektor Karl Bang Christensens studie om PISA-undersøgelsen, hvor de påviser, at der ikke findes nogen konsistent (invariant) måde at sammenlige alle landene på [8].

Fordi Tosteson et al anvender generiske spørgeskemaer i deres studie, og fordi Tosteson et al hverken redegør for indholdsvaliditeten eller de psykometriske måleegenskaber af de anvendte spørgeskemaer, må der stilles store spørgsmål ved validiteten af resultaterne i Tosteson et al's undersøgelse.

I Danmark er de psykosociale langtidskonsekvenser af et falsk positivt svar ved mammografiscreening både blevet undersøgt i en longitudinal spørgeskemaundersøgelse (hvor et tilstandsspecifikt spørgeskema med høj indholdsvaliditet og adækvate psykometriske måleegenskaber blev anvendt, og hvor mere end 1.300 kvinder blev fulgt i tre år) og ved en kvalitativ undersøgelse (hvor otte kvinder blev interviewet ca. fem år efter et falsk positivt mammografiscreeningssvar) [9,10]. Og begge typer af design har givet solid evidens for, at det har betydelige negative psykosociale konsekvenser at få et falsk positivt svar ved mammografiscreening både på kort sigt og på lang sigt.