Kritisabel artikel om arvelighed og multipel sklerose

Den nyligt publicerede statusartikel om arvelighed og multipel sklerose (MS) [1] rejser tvivl om, hvorvidt redaktionen og en fagkyndig bedømmer har været inde over det pågældende manuskript.

Artiklens Figur 1 med titlen »Den komplekse genetiske baggrund for multipel sklerose«, er nærmest en uartighed over for læserne. Det eneste positive ved figuren er, at de skematisk tegnede udsnit af dobbeltstrengede

DNA-molekyler er korrekt højredrejede. Figur 2 skal vise, at i familier med forekomst af flere tilfælde af MS, kan der ikke være tale om mendelsk arvegang. Den komplekse stamtræsfigur er imidlertid ikke principielt uforenelig med autosomal recessiv arvegang i en befolkningsgruppe med en høj frekvens af den recessive allel.

Forfatterne ønsker at gennemgå, »hvad man i dag ved om familiær MS«, hvilket giver en forventning om, at fokus er på især de immunologisk vigtige områder i genomet. Først sent i artiklen optræder »den kendte og hyppige risikoallel DRB1*15:01«, men uden at det nævnes, at der er tale om en allel i det immunologisk vigtige vævstypegenkompleks HLA. Dette nævnes først, en passant, lige inden artiklens afsluttende konklusionsafsnit. Det er i øvrigt forkert, at DRB1-allellen forklarer ca. 8% af MS-arveligheden. De 8% er, ifølge den pågældende reference, det samlede bidrag fra risikofaktorer på kromosom 6.

Forfatterne anfører, at genome-wide association studies (GWAS; på dansk genomdækkende associationsstudier) har medført, at »over 50 gener med association til MS er identificeret«. Ved naturlig læsning må man forstå, at der vha. GWAS er sat navn og funktion på 50 gener med sekvensvariation, der er associeret med MS. Det er ikke tilfældet. På engelsk anvendes verbet identify i betydningen påvise, og det man påviser ved GWAS er, at visse nukleotidsekvensvarianter (alleller i enkeltnukleotidpolymorfier; SNP’er) er associeret med MS. Dette kan føre til indkredsning af gener »i nærheden af« (i heldigste tilfælde indeholdende) de MS-associerede SNP-alleller; gener hvori variation kan bidrage til udvikling af MS. Gennem genomdatabaser kan man derefter finde frem til sandsynlige kandidater til involverede gener og derigennem måske få sat navn og funktion på, dvs. identificeret, MS-relevante gener.

Det fremgår i øvrigt af de redaktionelle noter sidst i artiklen, at den trykte udgave er fremkommet knap et år efter offentliggørelsen på Ugeskrift for Lægers hjemmeside. Dette burde medføre bortfald af betegnelsen »statusartikel«.