Tiden er inde til at diskutere, hvordan vi forebygger infertilitet og barnløshed. Et af de vigtigste midler er at få børnene tidligere.
Hovedparten af unge voksne kvinder og mænd ønsker på et tidspunkt i deres liv at blive forældre og skabe deres egen familie. For mange kommer det som en overraskelse, at de har nedsat frugtbarhed og vanskeligheder ved at få børn. Infertilitet er en reproduktiv sygdom, hvor en kvinde ikke har opnået graviditet efter mere end et års forsøg herpå. Mellem hvert fjerde og sjette par, der har forsøgt at få børn, vil være infertile i en eller flere perioder i deres liv. Omkring 3-6% af danske kvinder ender med ufrivilligt aldrig at have født et barn pga. egen og/eller partners nedsatte frugtbarhed. Yderligere 4-6 % har pga. nedsat frugtbarhed ikke fået det antal børn, de har forsøgt at få. I Danmark har alle igennem mange år haft en fornuftig adgang til fertilitetsbehandling af god kvalitet i det offentlige og private sundhedsvæsen, og 8-10 % af alle børn her i landet kommer til verden efter fertilitetsbehandling, herunder 5% af fødselskohorten efter assisteret befrugtning. Infertilitet er således hyppigt forekommende og i omfang af samme størrelsesorden som sygdomme, der kategoriseres som folkesygdomme. I relation til andre folkesygdomme er det nu gængs praksis, at behandling og forebyggelse går hånd i hånd.
Man kan ikke forestille sig indsatser over for f.eks. hjerte-kar-sygdomme, hvor behandling og forebyggelse ikke optræder som et makkerpar.
Det forholder sig imidlertid anderledes, når det drejer sig om infertilitet. Tiden er inde til at diskutere og etablere forebyggende indsatser over for infertilitet og ufrivillig barnløshed samtidig med en fortsættelse af de gode tilbud om assisteret befrugtning til dem, der ønsker dette. Formålet med de forebyggende indsatser er at reducere antallet af fertilitetspatienter og medvirke til, at så mange som muligt får de børn, de ønsker sig.
Der er en lang række forskellige risikofaktorer for infertilitet, hvilket betyder, at de forebyggende indsatser skal være multifacetterede for at få tilstrækkelig effekt. Infertilitet er som mange andre sygdomme forbundet med vores sundhedsadfærd blandt kvinder såvel som mænd, herunder kan nævnes risikofaktorer som udskydelse af familiedannelse (stigende alder), rygning, overvægt og klamydiainfektioner. Infertilitet kan være en følge af andre sygdomme som f.eks. endometriose, polycystisk ovariesyndrom, cancer eller tidligere behandling for cancer. Reproduktionsskadende stoffer og forhold i vores arbejdsmiljø og formentlig i vores omgivende miljø (f.eks. hormonforstyrrende stoffer) har også betydning. Endelig kan infertilitet være uforklaret. Blandt fertilitetspatienter har omkring 40% af mænd forringet sædkvalitet, og det er ofte ikke muligt at påvise, hvorfor den enkelte mand har nedsat sædkvalitet.
På mange områder kender vi godt risikofaktorerne, og der eksisterer derfor et solidt grundlag for forebyggende indsatser. Da vi med effektive forebyggende indsatser vil få en reduktion i forekomsten af infertilitet og dermed i antallet af fertilitetspatienter, er det bare om at komme i gang med det forebyggende arbejde.
Den mest afgørende parameter for frugtbarhed er kvindens alder og med en stigning på et år i den gennemsnitlige alder for første fødsel for hver sjette kalenderår siden 1970’erne er det på høje tid at stoppe denne udvikling. Med en aktuel gennemsnitsalder for første fødsel på næsten 30 år vil det være af afgørende betydning, at flere par begynder at få børn noget tidligere end i dag. Undersøgelser fra de nordiske lande viser, at en stor del af yngre voksne overvurderer kvinders frugtbarhed i forhold til kvindens alder og ligeledes i stor udstrækning overvurderer andelen af fertilitetspatienter, der opnår at blive forældre. De færreste ved, at kun godt halvdelen af alle par i fertilitetsbehandling opnår at få et barn, hvis kvinden er ældre end 35 år ved påbegyndelse af behandlingen. Ligeledes ved kun få, at disse par i gennemsnit kun får et barn, og mange er ikke klar over, at abortrisikoen øges væsentligt, når kvinden er i slutningen af 30’erne. Hvis parret venter med at påbegynde familiedannelse til kvinden er i midt-/sluttrediverne, har kvinden ud over lavere ovariereserve og en højere aborthyppighed også en øget risiko for at have udviklet andre sygdomme af betydning for fertiliteten som f.eks. overvægt og endometriose.
Studier viser, at betydningen af nogle af de øvrige risikofaktorer for infertilitet som rygning, overvægt og klamydiainfektioner ofte undervurderes, mens stress vurderes som en væsentlig risikofaktor. I en dansk survey blandt godt 1.100 20-60 årige var 69% helt enige/delvist enige i, at ufrivillig barnløshed kunne skyldes stress, mens en lavere andel 54% var helt enige/delvist enige i, at ufrivillig barnløshed kunne skyldes rygning [1]. Der er imidlertid ingen evidens for, at stress øger risikoen for barnløshed, mens rygning, overvægt og klamydia er sikre risikofaktorer for nedsat frugtbarhed [2].
En beslutning om tidligere familiedannelse fremmes, hvis befolkningen har relevant viden om risikofaktorer for infertilitet og konsekvenserne af at vente. En ændring mod tidligere familiedannelse kræver diskussioner ikke kun på det individuelle plan, men også en generel politisk debat. Denne er nødvendig for en holdningsændring i befolkningen og for at skabe øgede fleksible muligheder for kombination af familieliv med studier og arbejde. Forudsætningerne for, at de unge vil begynde familiedannelse under særligt de længerevarende uddannelser, forudsætter bl.a. mulighed for billige familieboliger i storbyerne, hvor fleste under lang videregående uddannelse bor. Men det er væsentligt at huske på, at en tidligere familiedannelse langtfra vil være tilstrækkelig. Der skal samtidig sættes ind over øvrige kendte risikofaktorer – vi skal yderligere reducere rygning, overvægt og klamydia blandt unge og voksne og yderligere reducere reproduktionsskadende stoffer i miljø og arbejdsmiljø. Ligesom der bør fokuseres på forskning som fremmer viden om faktorer af betydning for vores frugtbarhed.
Under Dansk Fertilitetsselskab og i samarbejde med Sex og Samfund har vi igennem flere år arbejdet på at få sat forebyggelse af infertilitet på den sundhedspolitiske dagsorden, og der er sat initiativer i gang i form af undervisning i reproduktiv sundhed til studerende på relevante sundhedsfaglige studier som folkesundhedsvidenskab, sundhedsfaglig kandidatuddannelse, medicoingeniører og IT & Sundhed, således at også disse kandidater får mulighed for professionel viden og handlemuligheder i forbindelse med forebyggelse af infertilitet [2].
Vi foreslår etablering af en national ekspertgruppe, som skal fremsætte forslag og initiativer til, hvilke forebyggende indsatser vi skal satse på i fremtiden for målrettet at forebygge infertilitet, så vi opnår, at flere mennesker uden mellemregning i form af fertilitetsbehandling får de børn, de gerne vil have.
Survey om ufrivillig barnløshed. Analyse Danmark A/S, 2013.
Schmidt L, Pinborg A, red. Fertilitet og sundhed. København: Munksgaard, 2012.
