Som passioneret praktiserende læge har det været svært at se på Regionernes angreb på almen praksis’ troværdighed. Mange praktiserende læger er blevet meget skuffede over at deres arbejde, som de mener gøres godt og fornuftigt, bliver nedgjort. Mediekrigen er heldigvis afløst af ro og forhandlinger.(Denne kronik er skrevet før, udkastet til overenskomstaftalen 2014 blev skrevet, red.) Men konflikten har desværre haft uheldige konsekvenser. Mange praktiserende læger har mistet arbejdsglæden efter Regionernes udfald. Hvis arbejdsglæden ikke hurtig bliver genskabt vil resultatet desværre blive at et øget antal lader sig pensionere, og at søgningen fra yngre læger til specialet falder. Vi har brug for det modsatte.
Udover skår i arbejdsglæden står almen praksis i dag overfor andre store udfordringer. Lægemangelen udenfor de store byer synes at være voksende. Et problem som hele standen må være med til at finde løsninger på. Det vigtigste er nok i virkeligheden, at der er flere der søger ind i specialet, og det er der næppe udsigt til, før en ny overenskomst med fornuftige langtidsudsigter for specialet almen medicin er på plads.
Opgaveglidning fra hospitalerne til almen praksis, stiller også øgede krav til vores kapacitet i almen praksis. Det drejer sig blandt andet om krav om helt specifikke undersøgelser i vort regi før en henvisning kan accepteres, og om tidlig udskrivning til fortsat behandling og kontrol hos egen læge.
Den voksende ældrebefolkning ofte med flere kroniske sygdomme, er også en stor udfordring både for almen praksis, for vagtarbejdet og for hospitalerne, hvor alle speciallægerne efterhånden har hver deres spidskompetence.
Samtidig med det øgede arbejdspres er der et naturligt ønske om sikring af at diagnostik og behandling udføres på et højt kvalitetsniveau. Også i England er det helt aktuelt. Den nyligt udpegede ”chief inspector of general practice”, Steven Field har udtalt, at ”den store variation” i primær sektoren er et kvalitetsproblem. Omkring 10% af praksis har ”issues which are quite serious and need to be addressed”. Samtidig siger han at Engelsk almen praksis er blandt de bedste i verden (1).
Hvordan finder almen praksis arbejdsglæden?
Det ser ikke let ud, men der kan hentes inspiration i USA. To nyligt publicerede undersøgelser fra USA belyser meget detaljeret, hvordan det kan gøres (2, 3). Rand Corporation interviewede 220 læger, dels praktiserende læger og dels klinikledere, endvidere lavede de en spørgeskemaundersøgelse blandt 447 læger i 30 praksis (2). Deres hovedresultat var at ”når læger selv vurderer at de yder høj kvalitet og deres klinik understøtter den høje kvalitet, har de stor jobtilfredshed”. Den største årsag til professionel utilfredshed var, hvis lægerne oplevede, at det var vanskeligt, at give en behandling af høj kvalitet. Disse vanskeligheder kunne skyldes organisatoriske forhold på klinikken, eller udefra kommende forhindringer, f.eks. patienternes manglende evne til at betale for en faglig nødvendig behandling. Også enighed med kliniklederens faglige og etiske værdier, samt graden af autonomi og EDB-systemets egenskaber var vigtige faktorer for jobtilfredshed (2).