KRONIK Jørn Heldrup: Dansk udviklingsbistand på sundhedsområdet kan gøre en større forskel

Denne kronik vil angive hvordan Danmark gennem en øget fokusering på den bilateral og multilaterale bistand på sundhedsområdet vi være i stand til at yde et væsentlig større bidrag til nedbringelsen af børnedødeligheden i verden og dermed være bedre med til at fremme den økonomiske vækst i de fattigste udviklingslande.

Vores nye udviklingsminister Mogens Jensen har ved sin tiltrædelse og senere ved en lang række interviews fremhævet at den danske udviklingsbistand først og fremmest skal rettes mod fattigdomsbekæmpelse. Dette skal ske inden for rammerne af den danske udviklingsstrategi: Retten til et bedre liv1 fra 2012 der er baseret på fire prioritetsområder: menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt, og stabilitet og beskyttelse.

Sundhed er en forudsætning for økonomisk vækst

En udviklingsstrategi kan selvfølgelig ikke indeholde alle de vigtige forhold og berøre alle de områder, der er af betydning for at yde en effektiv og målrettet udviklingsbistand, men der er dog et meget vigtige forhold, som ikke kommer tydeligt frem i strategien. Nemlig at en generelt forbedret sundhedstilstand og uddannelsesniveau er en forudsætning for økonomisk vækst. En af de vigtige årsager til den positive økonomiske vækst i de seneste 10-15 år i en lang række udviklingslande hang sammen med, at vi internationalt fik en rigtig balance mellem fokuserede investeringer i sundheds- og uddannelsessektoren og støtten til generel økonomisk udvikling. En balance der også prægede den danske udviklingsbistand. Økonomisk vækst er således ikke kun et resultat af direkte investeringer i vækst og nye arbejdspladser, men i høj grad et resultat af en balanceret udvikling mellem de sociale og produktive sektorer.

Dette forhold er meget elegant fremhævet i WHOs Macroeconomics and Health Commission Report 20012: ‘The macroeconomic evidence confirms that countries with the weakest conditions of health and education have a much harder time achieving sustained growth than do countries with better conditions of health and education. ’

Solid dansk erfaring

Danmark har en lang solid erfaring med udviklingsstøtte inden for sundhed- og uddannelsesområderne og med at støtte nye internationale initiativer, der for alvor ændrer den enkelte families vilkår i verdens fattigste lande.

Dette er ikke mindst tilfældet, hvad angår den danske støtte til forbedring af sundhedsforholdene i udviklingslandene. Her har Danmark sammen med en gruppe af donorlande spillet en vigtig rolle på en lang række områder bl.a. hvad angår kvinders adgang til sundhedsydelser under graviditet og fødsel og til moderne præventionsmidler; spædbørns adgang til sundhedsydelser og ikke mindst vaccinationer i de første leveår; og udvikling af nye metoder til at bekæmpe alvorlige sygdomme så som malaria, tuberkulose, og spedalskhed.

Danmark har ligeledes været med til at udvikle nye metoder, der sikrede, at modtagerlandene blev sat i førersædet ved planlægningen og styringen af udviklingen i sundhedssektoren og samtidig sikrede, at vores bistand blev koordineret med bistanden fra andre lande, også betegnet som sektorprogramstøtte. Men Danidas Program- og Projektorientering for 20123 viser, at Danmark nu kun støtter sundheds- og uddannelsessektorerne med sektorprogramstøtte i henholdsvis 3 og 2 lande.

Når det fortsat er fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst, der er målet for den danske udviklingsbistand, er den seneste ændring af fokus bort fra sundhed dybt problematisk når vi i dag ved, at der de seneste 25 år er sket dramatiske ændringer i sundhedstilstanden i mange af de fattigste lande i verden grundet den tidligere indsats på sundhedsområdet.

Børnedødeligheden er siden 1990 næsten halveret hvilket betyder, at omkring 14.000 børn får lov til at overleve hver dag, svarende til ca. 5 millioner børn hvert år, der ellers ville være bukket under på grund af især mæslinger, lungebetændelse, diarre og malaria. Og netop den faldende børnedødelighed er helt afgørende for at bekæmpe fattigdom og fremme social og økonomisk udvikling. Der er ikke et eneste udviklingsland i verden, der har formået at løftet sig ud af fattigdom uden samtidig at nedbringe børnedødeligheden.

Med andre ord, hvis Danmark vil fortsætte med en effektiv bekæmpelse af fattigdommen i de fattigste udviklingslande, må vi igen udbygge støtten til sundhedssektoren i modtagerlandene og fastholde støtten til de internationale organisationer på sundhedsområdet, der er afgørende for fattigdomsbekæmpelsen, herunder UNICEF, WHO og GAVI.

Danmark bør fortsat støtte GAVI

Danmark støtter fortsat UNICEF (FNs børnefond) og WHO (Verdenssundhedsorganisationen) men valgte sidste år at indstille støtten til GAVI med udgangen af 2013. Danmark var en af de første lande der ydede støtte til GAVI efter at organisationen blev oprettet i 1999. GAVI4 er en international organisation med hovedkvarter i Geneve og har som hovedformål at forbedre sundheden og redde børns liv gennem støtte til introduktionen af moderne effektive vacciner i de fattigste udviklingslande. GAVI er et internationalt partnerskab med deltagelse af WHO, UNICEF, Verdensbanken og Bill og Melinda Gates Foundation, bilateral hjælpeorganisationer, udviklingslandenes regeringer, forskningsinstitutter, civilsamfundsorganisationer og vaccineproducenter.

Gennem at støtte vaccination af yderligere 440 millioner børn med moderne effektive vacciner i de fattigste udviklingslande har GAVI været med til at redde tæt på 6 millioner børns liv siden 2000. GAVI støtter i alt 68 udviklingslande med at introducere nye effektive vacciner mod bl.a. mæslinger, lungebetændelse, diarre, hjernehindebetændelse, dødelig leverbetændelse, gul feber og livmoderhalskræft. Det forventes, at GAVI indsats i de kommende år vil sikre at yderligere 1 million børn vil blive reddet hvert år.

På livmoderhalskræft området har Danmark spillet en vigtig rolle i forbindelsen med introduktionen af HPV vaccinen. HPV-vaccination mod livmoderhalskræft er siden 1. januar 2009 givet til piger i 12-årsalderen som en del af det almindelige børnevaccinationsprogram her i Danmark. I 2010 stillede Danmark yderligere 10 millioner danske bistandskroner til rådighed for GAVIs arbejde med at introducere HPV vaccinen i udviklingslandene. Den danske støtte gik til det omfattende forberedelsesarbejde med at planlægge, hvordan landene skulle introducere vaccinen til piger i skolealderen, i modsætning til de øvrige vacciner, som gives i de to første leveår.

Den danske støtte fik stor effekt og var med til, at GAVI i 2011 besluttede at støtte introduktionen af denne vigtige vaccine i de fattigste udviklingslande, og i 2013 blev den første skolepige vaccineret i Kenya med HPV vaccine med støtte fra GAVI.

Over en kvart million kvinder dør hvert år af livmoderhalskræft, og langt størstedelen af dødsfaldene er i de fattigste udviklingslande. Disse kvinders liv kan på langt sigt reddes gennem en effektiv forebyggende indsats. En indsats som verdens lande og Danmark kan være med til bliver en realitet for alle verdens kvinder og ikke mindst kvinderne i de fattigste udviklingslande. GAVI vil også fremover spille en afgørende rolle for, at dette bliver muligt.

Danmark bør derfor fortsætte støtten til GAVI og gennem denne udviklingsbistand sikre, at børnedødeligheden bliver ved med at falde i verdens fattigste lande, og at kvinder ikke længere skal dø af en kræftsygdom, vi nu enkelt og billigt kan forbygge med en effektiv vaccine.

Vores nye udviklingsminister har således gode muligheder for at opfylde fattigdomsbekæmpelse målsætningen i den danske udviklingsstrategi, og vi er mange der håber på, at han vil genetablere støtten til GAVI i 2014, så Danmark igen fremstår som et donorland med fokus på at nedsætte børnedødeligheden yderligere og fremme kvinders sundhed på livmoderhalskræft området.