KRONIK Niels Høiby: Lægers ytringsfrihed er fortsat under pres

Dansk Selskab til sikring af Lægers Ytringsfrihed (DSLY) blev stiftet i år 2001, fordi en række kolleger var blevet truet med fyring eller var blevet fyret pga. deres kritik af forholdene for patienterne på deres sygehusafdelinger [1, 2]. Den første sag var fra Plastikkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital og førte til, at ledende overlæge Jørgen Pless blev fyret. Den mest omtalte sag var fra H:S Hvidovre Hospitals børneafdeling, hvor professor, overlæge, dr.med. P.A. Krasilnikoff havde kritiseret ventetiderne og behandlingskapaciteten på børneafdelingen og dens ambulatorium og sammenlignet forholdene med børneafdelinger andre steder i landet. Det medførte repressalier og fyringstrusler fra hospitalsdirektionen. Ombudsmanden gik ind i sagen, og direktionen fik i januar 2000 kritik for sine handlinger.

To andre overlæger i København og på Fyn blev efterfølgende udsat for lignende repressalier efter at have brugt deres ytringsfrihed, og her hjalp DSLY dem med at rejse ombudsmandssager, som igen medførte, at direktionerne fik kritik af deres handlinger, da begge læger lovmedholdigt havde benyttet sig af deres ytringsfrihed. I ingen af de nævnte sager fik de pågældende overlæger hjælp fra Lægeforeningen eller dens relevante søjler, som if. de ramte overlæger virkede konfliktsky over for de pågældende ledelser, så behovet for DSLY var desværre åbenlyst.

Udvalg om ytringsfrihed

En række andre sager både fra sundhedsvæsenet og fra andre offentlige arbejdspladser førte til, at den daværende regering i 2003/2004 nedsatte et udvalg, som skulle undersøge de gældende regler for offentligt ansattes ytringsfrihed og retspraksis og overveje, om der kunne være anledning til at tage initiativer mhp. at fremme offentligt ansattes deltagelse i den offentlige debat. Udvalget fremkom med betænkning 1472 i marts 2006 [3], hvor udvalgsflertallet (domineret af medlemmer udpeget af ministerierne, kommunerne og amterne) ikke fandt behov for nye regler i lovgivningen, da offentligt ansatte har ytringsfrihed, mens mindretallet bestående af medlemmer udpeget af fagforeningerne og Journalistforbundet ønskede en styrkelse af den ansættelsesretslige beskyttelse.

På den baggrund offentliggjorde Justitsministeriets lovafdeling den 14.9.2006 ”Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed” [4]. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage og meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed gælder kun, når man som offentlig ansat ytrer sig på sine egne vegne, mens ledelsen kan fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på myndighedens vegne og give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser. Udtaler man sig på egne vegne, skal ens egen adresse og ikke arbejdsstedets anføres, og man kan ikke pålægges at orientere arbejdsgiveren eller at indhente arbejdsgiverens tilladelse, før man ytrer sig. De begrænsninger, som alle er underlagt, omfatter freds- og æreskrænkende udtalelser og reglerne om tavshedspligt om fortrolige oplysninger, og endvidere må man ikke ytre sig i urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde. Gennem praksis og gennem udtalelser fra ombudsmanden er det endvidere fastslået, at hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde kan medføre begrænsninger i offentligt ansattes frihed til at ytre sig om eget arbejdsområde. Denne begrænsning har navnlig betydning for ansatte med nær tilknytning til de enkelte myndigheders ledelse og vil ikke omfatte offentligt ansatte, hvis funktioner ligger langt fra de politiske og administrative beslutninger. En lovlig fremsat ytring kan ikke i sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, de såkaldte ”negative ledelsesreaktioner”. Offentligt ansatte, herunder læger, har derfor en vidtgående ret til at deltage i den offentlige debat om forholdene på egne arbejdsområder f.eks. resursespørgsmål og betydningen af nedskæringer og andre eventuelle kritiske forhold.

Ingen lovfæstede sanktioner

En mangel ved betænkningen var dog, at der ikke var lovfæstede sanktioner mod ledelser, som alligevel knægtede offentligt ansattes ytringsfrihed. Det søgte Enhedslisten i samarbejde med en række fagforeninger og DSLY at ændre med et beslutningsforslag til Folketinget i 2008, som dog ikke blev vedtaget.

Efter udgivelsen af betænkning 1472 var der ikke store sager i en rum tid, tværtimod var der i Region Syddanmarks personaleblad TÆT PÅ i april 2008 en række temaartikler, hvor bl.a. Aksel Grosen og jeg på DSLY’s vegne blev interviewet [5]. Imidlertid beretter kolleger og andre ansatte i sundhedsvæsenet fortsat om forsøg på knægtelse af ytringsfriheden, hvor DSLY så i nogle tilfælde har rådgivet de pågældende. Der har således bl.a. været henvendelser fra yngre psykiatere i uddannelsesstillinger i Risskov i Aarhus, der var løbet ind i problemer, idet de havde skrevet et læserbrev, da et alment psykiatrisk sengeafsnit var blevet konverteret til et retspsykiatrisk sengeafsnit, hvilket medførte for tidlig udskrivelse af psykiatriske patienter. DSLY’s rådgivning medførte, at sagen i 2010-2011 blev håndteret af de unge læger både i pressen og på det lokale og landspolitiske politiske niveau, så der kom en løsning på problemerne (personlig korrespondance). Reaktionen fra kollegerne og de faglige selskaber var som sædvanlig blandet. Nogle omtalte sager af lignende karakter, som DSLY ikke har været indblandet i, har drejet sig om Region Sjællands beslutning om at fjerne lægerne fra akutbilerne i 2011, om psykiatrien i Region Hovedstaden og om skjulte problemer med ventetiderne for kræftbehandling, ligeledes i Region Hovedstaden.

Også under Penkowa-sagen har der været forsøg på at undertrykke ytringsfriheden, da whistle-blowers – både i form af disputatsbedømmelsesudvalg, specialestuderende og en professorkollega – søgtes påvirket til at indstille kritikken, hvorfor sagen udviklede sig og blev så langvarig og skadelig. En anden whistle-blower-sag i efterforløbet af Penkowa-sagen har også i 2011 medført repressalieforsøg fra ledelsen af en anden dansk institution over for en kritisk udenlandsk kollega i form af henvendelse til vedkommendes udenlandske universitetsledelse mhp. at få vedkommende til at ophøre med at ytre sig (personlig korrespondance).

Status er således, at ytringsfriheden stadig er under pres, at direkte afskedigelse ikke ser ud til at foregå, men at indirekte sanktioner, som er vanskelige at påpege, desværre ikke er udelukket, og at forsøg på knægtelse af lægers ytringsfrihed ikke har nogen ansættelsesretlige eller karrieremæssige konsekvenser for ledelsen af offentlige institutioner.