Kruralt kompartmentsyndrom efter kirurgi i stensnitleje

Krarup & Rawashdeh [1] har foretaget en række beskrivelser af kruralt kompartmentsyndrom efter længerevarende operationer i stensnitleje. Vi kan kun være enige i, at tilstanden er alvorlig, og at den heldigvis er sjælden. Derimod mener vi ikke, at der er grund til, at hyppigheden af kruralt kompartmentsyndrom skulle stige i takt med udviklingen af længerevarende operative procedurer.

Som anført af Krarup & Rawashdeh [1] skyldes kruralt kompartmentsyndrom, at underbenet har været iskæmisk i længere tid som følge af lejringsinduceret tryk. Vi tror dog ikke, at trykket primært rammer underbenet, men snarere hasen, hvor de store kar til underbenet kan komprimeres. Dermed bliver underbenets muskulatur iskæmisk og eventuelt vedligeholdt iskæmisk i en ukendt kritisk tid til udvikling af kruralt kompartmentsyndrom. Tryk mod haserne vil forklare, at det især er m. tibialis på forsiden af benet, der bliver ramt af et postoperativt kompartmentsyndrom. Efter udvikling af et kompartmentsyndrom hos patienter, der blev opereret på afdelingen [2], har vi med nærinfrarød spektroskopi (NIRS) [3] fundet sporadisk forekommende underbensiskæmi under cystoskopiske indgreb i stensnitleje [4].

For indgreb i stensnitleje, der skønnes at vare mere end 90 minutter, har vi taget konsekvensen af denne observation og skiftet fra at anvende bøjler til lejring i støvler med ankelstøtte, som det er kendt fra hofteoperationer. Med denne lejring er der intet tryk mod haserne, men vi følger alligevel iltsaturationen af underbenets muskler med NIRS, idet spekler kan trykke mod iliacakarrene under operationen [5]. Nu er det yderst sjældent, at vi registrerer et fald i musklernes iltsaturation, og gennem syv år og efter ca. 400 operationer har vi ikke registreret tilfælde af postoperativt kruralt kompartmentsyndrom. Vi forslår, at langvarige operationer, der ønskes gennemført i stensnitleje, i stedet gennemføres med en lejring, der omfatter støvler med ankelstøtte.