Lad os kæmpe for lægesekretærerne

Fra en unavngiven kollega i Region Hovedstaden har jeg modtaget følgende uddrag fra en mail til ledende overlæger i Region H:

Alle ledende overlæger i Region Hovedstaden er i forbindelse med implementeringen af Sundhedsplatformen blevet orienteret om, at er der nedsat en gruppe »Særlig indsats for overlæger i relation til implementering af Sundhedsplatformen«.

I gruppen er det blevet drøftet, om der er behov for at tilbyde overlæger undervisning i 10-fingersystem.

Inden vi udbyder undervisning, vil vi dog gerne afdække behovet.

Vi tænker, at der er 2 former for undervisning:

1. E-learning i 10-fingersystem, hvor man selv downloader fra Softwareshoppen.

2. Tilstedeværelsesundervisning (holdundervisning) i uddannelsescentret.

Jeg skal derfor bede om, at I drøfter behovet for undervisning i 10-fingersystemet med jeres overlæger, og giver en tilbagemelding:

· Hvor mange (estimat) fra jeres afdeling er interesseret i E-learning?

· Hvor mange (estimat) fra jeres afdeling er interesseret i tilstedeværelsesundervisning (holdundervisning)?

– i så fald hvilket tidspunkt på dagen ville passe bedst

 

Milde Moses og i denne anledning også hans broder Aron. Det er ikke en aprilsnar. Lad være med at svare og protester i stedet.

 

Lang tradition for lægesekretærer

 

I det danske sundhedssystem har vi en lang og god tradition for dygtige lægesekretærer, som professionelt skriver journaler, notater, artikler, breve, visiterer osv. fra diktat på bånd. Hurtigt og effektivt. Hvorfor skal vi lave det om og sætte fummelfingrede overlæger til dette arbejde? Det savner efter min mening enhver rationel begrundelse. Som andre har påpeget tidligere, er overlæger primært uddannet og interesserede i patientkontakt, behandling, forskning og rådgivning, som i flere år er blevet udfordret af bureaukrati, læsekvitteringer af ligegyldige notater, udsigtsløs dokumentation og HR-regulering. Lægesekretærer er uddannet i at skrive, og jeg ved ikke, hvad jeg og mange andre læger skulle have gjort uden denne professionelle ekspertise og bistand til at arbejdet fungerer i det daglige. Jeg vil stærkt opfordre til at sætte andre initiativer i stedet. Begrænsning af HR-afdelinger, forandring af sygehusenes ledelsesstruktur, opprioritering af faglig indflydelse, flere midler til rengøring og hygiejne og færre til konsulenter som nogle få eksempler.

 

Desavouering

 

Forslaget om undervisning i tifingersystem for overlæger er latterligt og er en desavouering af en dygtig kernegruppe i sundhedsvæsenet, lægesekretærerne. Region H er altid forrest med tåbeligheder, men jeg har også hørt lignende vrøvl fra andre regioner. Meningen er klar. Læger og specielt overlæger skal ikke tro, de er noget. De skal indordne sig og finde sig i det:

 

»Og det«, indskød direktøren sententiøst, »det er hele hemmeligheden ved at være lykkelig og god – nemlig at holde af dem, man er nødt til at finde sig i. Alt vort arbejde går ud på at få mennesker til at holde af deres uundgåelige, sociale skæbne«. (A. Huxley, Fagre nye verden).

 

Hvad bliver det næste

 

Sundhedsplatformen og andre it-løsninger arbejder for et klikkesystem til afløsning af en refleksiv anamnese, som er uundværlig for lægearbejdet, som er en blanding af kunst og videnskab.

 

»Det er ikke blot sådan, at kunst ikke kan forliges med lykke; det er det samme med videnskab. Videnskab er farlig, vi må holde den godt lænket og mulebundet« (A. Huxley, Fagre nye verden)

 

Hvad bliver det næste? Kurser i ottetalsmopning for læger? Kurser i betjening af mikrobølgeovne? Juletræspyntning for læger? Mulighederne er legio. Tåbelighederne ligeså.