Niels Bentsen hævder i sit indlæg om læger og medicinalindustri, at der eksisterer et uheldigt afhængighedsforhold mellem lægemiddelindustri og læger. Derfor anbefales et kodeks, som i sin enkelhed går ud på, at danske læger ikke må have nogen forbindelse med lægemiddelindustrien. Indlægget fremstiller læger som forsvarsløse over for industriens massive markedsføring og lægelige eksperter som ureflekterende fortalere for al behandling, blot den er ny.
Niels Bentsen anfører ligeledes, at den kliniske forskning hovedsageligt finansieres af lægemiddelindustrien. Problemet er ikke, at industrien forsker for meget, men at der er for få offentlige midler til rådighed. Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er fortaler for, at de offentlige forskningsmidler øges og hilser med tilfredshed, at regeringen netop har gjort en indsats for at opfylde Barcelona-målsætningen om, at forskningsinvesteringerne skal op på 3% af BNP i 2010.
Jeg oplever læger som kritiske, reflekterende og vidende. Specielt synes jeg, at de, der bliver anmodet om at give et indlæg ved sponserede møder og kurser, er bevidste om, hvor vigtigt det er at bevare deres faglige integritet. Dette er også i industriens interesse. Det er værd at erindre sig, at den langsigtede fortjeneste ligger i rigtig medicin, korrekt doseret, i rette tid til den rigtige patient, som dokumenteret i kliniske lægemiddelforsøg udført efter GCP-principper. Forkert anvendelse af medicin kan medføre ringe effekt og/eller bivirkninger. Det betyder utilfredse læger og patienter, hvilket ikke stimulerer omsætningen.
Som skræmmeeksempel på effektiv markedsføring henvises til markedsføringen af Glitazon i USA. Det fremgår af den citerede artikel fra Lancet (Lancet 2001;357:1870-5), at markedsføringen langt overvejende var baseret på dokumentation, som ikke var publiceret i peer-reviewed tidsskrifter. Nævnet for Medicinsk Informationsmateriale har i Danmark defineret restriktive krav til markedsføringen af lægemidler, herunder at der kun må refereres til artikler publiceret i peer-reviewed tidsskrifter. Nævnet og konkurrenterne fører nøje kontrol med, at også dette krav overholdes. Derfor er eksemplet i bedste fald irrelevant for forholdene i Danmark og tjener mest til illustration af den ansvarlighed, som den danske lægemiddelindustri udviser.
Læger og medicinalindustri har brug for hinanden. Det er derfor vigtigt, at der består et åbent, konstruktivt samarbejde, hvor roller og interesser er tydeligt lagt frem for både de direkte involverede parter og for udenforstående. Isolation er der ikke meget perspektiv i. Lif ser med tilfredshed, at politikere ikke har samme berøringsangst og mistillid som Niels Bentsen.
Lægemiddelindustrien spiller en central rolle i forbindelse med lægernes faglige efteruddannelse. For yderligere at sikre kvaliteten af industriens efteruddannelsesaktiviteter foreslog Lif for et par år siden både Lægeforeningen og Amtsrådsforeningen, at der blev etableret en akkrediteringsordning.
Forslaget fandt ikke gehør dengang, men er da værd at fremsætte igen som udtryk for den interesse, Lif har i at fremme et åbent samarbejde med danske læger.
Interessekonflikt: Thomas B. Ibsen er Regional Clinical Research Manager i Organon AS og medlem af Lif Kliniske Forskningsudvalg.