Skip to main content

Lægernes Forsikringsforening af 1891

I forbindelse med opdateringen af fondsdatabasen ved Aarhus Universitet har den tilknyttede Forskningstøtteenheden stillet nogle opklarende spørgsmål til os, Lægernes Forsikringsforening af 1891 (LF1891).

Adm. overlæge, dr.med., AGAF, formand Poul Jørgen Ranløv, Lægernes Forsikringsforening af 1891
E-mail: d031046@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen

30. jul. 2015
4 min.

I forbindelse med opdateringen af fondsdatabasen ved Aarhus Universitet har den tilknyttede Forskningstøtteenheden stillet nogle opklarende spørgsmål til os, Lægernes Forsikringsforening af 1891 (LF1891). Først og fremmest ønskes oplyst, hvorvidt fondens formål fortsat er at yde støttte til publikation af videnskabelige projekter, herunder disputatser og ph.d.-afhandlinger. Herudover ønskes oplysninger om studierejser, kongresser, møder og kurser, der er relevante for en videnskabelig udvikling.

Faktaboks

Fakta

Vort svar

Fondens formål er uændret. Men: LF1891 har – i dag for første gang siden 1891 – indtil videre ingen midler til uddeling. Og hvorfor ikke?

Fordi Lægeforeningen beklageligvis – uden forudgående forhandling med os – har tilegnet sig de tilskudsmidler, som vi efter derom indgåede af Lægeforeningen uafhængige aftaler, gennem 124 år hvert år modtog fra forsikringsselskabet TRYG og tidligere det af TRYG erhvervede schweiziske forsikringsselskab WINTERTHUR. Disse forskningsmidler anvendes nu – i stedet – som fyld i den almindelige medlemsrabat på de privatpolicer, som TRYGs salgsafdeling tilbyder alle Lægeforeningens medlemmer.

LF1891 arbejder nu på at skaffe sig midler til forskningsstøtte fra anden side, men det ligger endnu i en uvis fremtid. LF1891 har årligt støttet 35-50 yngre lægers kongres- og studierejser, mindre apparaturanskaffelser samt hel eller delvis dækning af publikationsudgifter til disputatser og ph.d.-afhandlinger. Denne støtte er så – indtil videre – umuliggjort, foranlediget af vor egen forening: Lægeforeningen.

Vi arbejder altså på at etablere samarbejde til anden side end TRYG, med hvem LF1891 uden problemer har samarbejdet i 124 år. Men tungt ser det ud, og der bliver nu mange ansøgninger at returnere med vor dybeste beklagelse og et grotesk lydende forsøg på en forklaring.