Lægers retsstilling er svækket

I overlæge Erling Tvedegaards indlæg i Ugeskriftet med svar fra Lægeforeningen angående lægers retsstilling ved dokumentation af lægers indbyrdes konferencer om patientbehandling (Ugeskr Læger 2009;171:347) påpeges et vigtigt problem. Indlægget kan summeres op til en forespørgsel om, hvorvidt læger skal eller bør dokumentere rådgivning til andre læger vedrørende patientbehandling, og hvordan en rådgivende læges retsstilling kan være i en klagesag i den forbindelse. Svaret fra Lægeforeningen var, at den rådgivende læge principielt selv ved fremskaffelse af journalnotater bør sikre sig, at rådgivningen er dokumenteret korrekt i en journal, selvom det måske ikke er realistisk i dag.

Min erfaring fra otte år inden for forskellige specialer er, at det gennemgående store arbejdspres med utallige henvendelser gør omfanget af dokumentation af rådgivende indsats særdeles omfattende og ganske urealistisk inden for normal arbejdstid. Derfor er man som rådgivende læge dagligt i risiko for at kunne blive part i klagesager eller andre situationer, hvor man vil kunne kritiseres, hvis man ikke har kontrolleret opfattelsen af ens rådgivning skriftligt i journaler og skadestuenotater.

Skulle der senere være uoverensstemmelse mellem ens opfattelse af, hvad man har tilrådet en anden sundhedsperson som behandling, og det, man i et journalnotat er refereret for at have foreslået, står man som rådgivende læge svækket, hvis man ikke selv har kontrolleret sin rådgivning ved f.eks. et supplerende journalnotat. Konsekvensen af dette kan være, at lægen kan risikere at blive mødt med en juridisk kritik. Et juridisk spørgsmål er også, om man ved en civil retssag kan drages til ansvar for et misforstået, men journalført råd. Ville man måske ved en retssag komme frem til, at det er den rådgivende læges ansvar, at rådet forstås korrekt?

Jeg finder det uacceptabelt, at en læges retsstilling på denne måde er svag, og at man reelt ikke har mulighed for konsekvent at undersøge, hvordan givne råd og anbefalinger er journalført.

Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionerne og muligvis andre sundhedsorganisationer med interesse for lægers retsstilling må være interesseret i målrettet at arbejde for og ikke alene håbe på en kraftig styrkelse af lægers retsstilling, hvad angår journalføring, hvor en rådgivende læges navn indgår. Hvad er disse organisationers stilling på dette område?

Der bør arbejdes stærkt for en ændring af nuværende juridiske praksis, så at alle notater, hvori en læges navn eller initialer figurerer, først er juridisk bindende, når relevante læge skriftligt har godkendt pågældende notat. En løsning kunne være netbaseret, hvor alle disse notater kommer til godkendelse hos lægen. Indtil en sådan løsning kan gennemføres i regionerne, kunne godkendelse foregå ved et stempel eller en underskrift.