Skip to main content
Replik

Lavglykæmisk kost med øget protein giver både vægttab og vægtvedligeholdelse

Arne Vernon Astrup Professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet E-mail: ast@life.ku.dk Overlæge, dr.med. Peter Marckmann , Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus. Tidligere lektor i Human Ernæring ved Københavns Universitet, tidligere professor i klinisk nefrologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. E-mail: peter.marckmann@dadlnet.dk

19. apr. 2013
6 min.

Peter Marckmann (PM) stiller en række spørgsmål til mig, såvel i Ugeskrift for Læger som i dagspressen. Desværre synes jeg, at PM vælger citater, som kun giver et fordrejet indtryk af virkeligheden, og jeg føler mig ikke overbevist om, at debatten gør læseren mere afklaret. Der rejses flere spørgsmål, end der kan besvares inden for de tilladte ord og referencer, og jeg skal derfor henvise til en kommende statusartikel.

PM insisterer på at fastholde de kostanbefalinger, som vi var enige om for 20 år siden. Mens jeg har skiftet opfattelse i takt med tilkomsten af ny forskning, så fastholder PM den fedt- og proteinfattige, kulhydratrige kost som den eneste optimale. PM kritiserer mig for at skifte holdning. Min tilgang er, at vi ikke kender den endelige sandhed, og jeg har ingen problemer med at erkende, at jeg fortsat søger.

Mætter bedre

Det er veldokumenteret, at protein pr. energienhed mætter bedre end fedt og kulhydrat, og nylige studier viser, at mætheden delvis medieres af mæthedshormonerne GLP-1 og PYY [1]. Randomiserede studier med ad libium-indtag af en mere proteinrig kost viser, at mæthedseffekten omsættes til et spontant vægttab hos overvægtige personer [2]. Der er ligeledes solide holdepunkter for, at øget fokus på lavglykæmiske kulhydrater i kosten fremkalder et vægttab. Men spørgsmålet for ti år siden var, om en kost med ændret protein-kulhydrat-ratio og en sænkning af det glykæmiske indeks kunne forebygge vægtøgning hos personer med tendens til at tage på. Dette testede vi så i Diogenesstudiet i omkring 800 familier, hvor de overvægtige voksne først tabte sig 11 kg over otte uger, for derefter sammen med børnene at blive randomiseret til fem forskellige kosttyper, som de kunne indtage ad libium. Efter seks mdr. havde lav-GI- og højproteingruppen ikke taget på trods det forudgående vægttab på 11 kg. Derimod havde gruppen, som spiste efter PM’s anbefalinger, dvs. normal protein og højt glykæmisk indeks, både et højere frafald og en vægtøgning på ca. 2 kg. Diogeneskosten kan således også forebygge vægtøgning og har gunstig virkning på kardiovaskulære risikofaktorer [3], hvorimod store dele af befolkningen tager på af de kostråd PM støtter.

Ikke kun en løsning

Børnene i Diogenesstudiet, hvoraf halvdelen var overvægtige, oplevede alene på kostændringen et fald på seks mdr. i overvægtsprævalens på 18% og reduktion af fedtmasse og taljeomkreds [4, 5].

PM undrer sig over, hvordan Ny Nordisk Hverdagsmad med et proteinindhold på 18% harmonerer med resultatet i Diogenes. Svaret er enkelt: For mig eksisterer der ikke kun én løsning på den optimale kost – i vores tværvidenskabelige team udforsker vi forskellige veje til at forebygge sygdom gennem velsmag. Vi bør være åbne over for, at genetiske og epigenetiske faktorer gør, at vi ikke alle er beregnede til præcis den samme kost.

Med hensyn til de nye metaanalyser af randomiserede studier af fedtstoffer og hårde endepunkter: Min konklusion var, »at rapsolie og olivenolie fortsat er de sundeste olier, og smør er kommet lidt mere ind i varmen som det næstsundeste alternativ, og solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie er det mindst sunde. Og så kan jeg jo understrege det kloge i at spise flere fede fisk, som ud over n-3 også tilfører protein, D-vitamin m.v.« (http://foodoflife.dk/nyheder/2013/hvilke-olier-skal-man-stege-i/)

Litteratur

  1. Belza A, Ritz C, Sørensen MQ, Holst JJ et al. Contribution of gastroenteropancreatic appetite hormones to protein-induced satiety. Am J Clin Nutr 6. mar 2013 (epub ahead of print).

  2. Skov AR, Toubro S, Rønn B et al. Randomized trial on protein versus carbohydrate in ad libitum fat reduced diet for the treatment of obesity. Int J Obes 1999;23:528-36.

  3. Larsen TM, Dalskov S, van Baak M et al. for the Diet, Obesity, and Genes (Diogenes) Project. Diets with high or low protein content and glycemic index for weight-loss maintenance. N Engl J Med 2010;362:2102-13.

  4. Papadaki A, Linardakis M, Larsen TM et al. on behalf of the DiOGenes Study Group. The effect of protein and glycemic index on children’s body composition: the DiOGenes randomized study. Pediatrics 2010;126:e1143-52.

  5. Damsgaard CT, Papadaki A, Jensen SM et al. on behalf of Diogenes. Effects of ad libitum diets varying in protein and glycemic index 1 on cardiovascular risk markers in children of overweight parents from eight European countries: The Diogenes randomized trial. J Nutr (i trykken).

INTERESSEKONFLIKTER: Medlem af Protein Summit Steering Committee, National Cattlemen’s Beef Association; Medlem af rådgivende udvalg for: Global Dairy Platform, Kraft Foods, McDonald’s, Pathway Genomics og Jenny Craig, USA. Honorar for foredrag fra Almond Board of California, Kellogg’s, AUS, Danish Dairy Association, International Dairy Foundation, European Dairy Foundation, og Danone, SV. Se evt. forfatterens ICMJE-formular .

Sund og bæredygtig kosttype er målet


>Svar på Replik

Den ideelle kost sikrer forsyningen med essentielle næringsstoffer, hindrer mangeltilstande, forebygger velfærdssygdomme og er velsmagende. I mine øjne er de gældende nordiske næringsstofanbefalinger (NNA) fra 2004 et godt og velfunderet udgangspunkt for det, som vi i dag må betragte som den ideelle kost. Det er der tilsyneladende stor enighed om i ernæringskredse, idet den seneste revision af Nordic Nutrition Recommendations, som forventes at udkomme i juni/juli 2013, ifølge Svenska Livsmedelverkets hjemmeside ikke vil rumme væsentlige ændringer sammenlignet med 2004-versionen. Der er således ikke kun mig, som ikke er blevet overbevist af Arne Astrups synspunkter omkring de sundhedsfremmende egenskaber af kost med et meget højere proteinindhold end hidtil anbefalet [1].

Arne Astrup skriver som argument mod NNA-baseret kost, at de Diogenesdeltagere, som »spiste efter PM’s anbefalinger« tog på. Men kontrolgruppen i Diogenesstudiet spiste absolut ikke en kost svarende til NNA 2004! De spiste færre kulhydrater og markant færre kostfibre, end NNA tilråder. Det fremgår slet ikke af Diogenesartiklen, hvordan fedtkvaliteten og sukroseindtagelsen var i nogen af kostgrupperne, så også på dette og flere andre punkter kan der meget vel gemme sig markante afvigelser fra »PM’s anbefalinger«. Diogenesundersøgelsen kan med andre ord ikke bruges som argument mod NNA-baseret kost!

Det glæder mig at læse, at Arne Astrup alligevel ikke mener, at smør er det sundeste fedtstof. Men Astrup mener så trods alt, at smør er det næstsundeste fedtstof. Det synspunkt står i støjende kontrast til kostanbefalinger fra nær og fjern, inklusive amerikanske National Institute of Health, som på sin hjemmeside anbefaler mindst mulig indtagelse af de hårde mættede og transumættede fedtstoffer (hvortil smør henhører) og en indtagelse af n-6-polyumættede fedtstoffer på 5-10 energiprocent, hvilket ligger tæt op ad NNA 2004 og American Heart Associations anbefalinger. Sidstnævnte formulerer det sådan, at det tilrådes at erstatte hårde fedtstoffer med planteolier (hvortil solsikkeolie mv. henhører) [2].

Selvfølgelig skal kostanbefalingerne løbende revideres, når der foreligger overbevisende argumenter for det. Men jeg synes ikke, at det er rimeligt at så tvivl om kostanbefalingerne, hver gang der dukker enkeltundersøgelser op, som ser ud til at modsige konsensus. Det må og skal være den samlede evidens, som vi baserer vores kostanbefalinger på.

Interessekonflikter: ingen

Litteratur

  1. Marckmann P. Ni grunde til ikke at anbefale proteinrig kost. Ugeskr Læger 2013;175:144.

  2. Lichtenstein AH, Appel LJ, Brands M et al. Diet and Lifestyle Recommendations Revision 2006. Circulation 2006;114:82-96.