Lille doktor, spænd livremmen ind

Pr. 1. oktober 2009 skulle vi vælge mellem to fremtidige pensionsopsparingsformer.

Lægernes Pensionskasse (LPK) havde udsendt brochurer og fået fremstillet en video, der i bløde vendinger fortalte om, at fremtidige pensionsudbetalinger måtte beskæres både i den gamle ordning (etableret før 1999) og i den nye.

Gennem mange år har prognoserne for udbetaling ellers været svagt stigende bl.a. takket være bonustilskrivninger, og de har i hvert fald indfriet løfterne om en 3-4%'s forrentning af pensionen.

LPK har i de seneste årsrapporter vist formueafkast, der ligger i toppen af sammenlignelige pensionskasser. Set over de seneste 18 år har den samlede forrentning været ca. 300%, og på årsbasis har afkastet været helt op til 16,8% i 2005. Administrationsomkostningerne i LPK er også meget lave i forhold til i andre pensionskasser. Alt i alt er forholdene i de senere år blevet beskrevet som meget tilfredsstillende bortset fra 2007 og 2008, hvor formueafkastet har været dårligt med henholdsvis 1,1% og -8%.

Overraskende annonceres der her i 2009 et ubehageligt valg mellem den gamle ordning: »en fastlåst - ikke inflationssikret - pension, som skønnes at indebære 30%`s inflationstab i løbet af 10 år« eller den nye ordning: »en typisk 5-10%'s umiddelbar nedsættelse af pensionen«. Af pensionsdebatten i Dagens Medicin fremgår det, at nedsættelsen i den ny ordning er af en helt anden størrelsesorden. Mange pensionerede læger fortæller, at de ville få nedsættelser helt op til 20-25% (60.000-80.000 kr. pr. år), hvilket jeg og andre jævnaldrende pensionerede kolleger kan bekræfte.

Hvordan forholder det sig i øvrigt med pensionsnedsættelser i sammenlignelige pensionskasser? Begrundelsen for pensionsændringerne skulle især være den forlængede levetid blandt medlemmerne. Det er en forståelig begrundelse og naturligvis en god ting, at læger bliver ældre. Men jeg savner en langt grundigere økonomisk redegørelse/beregning for ændringerne: Du har valget mellem at gå 30% ned i pension i løbet af 10 år (gamle ordning) eller at få nedsat din pension nu med 20-25% uden sikkerhed for, at pensionen stiger som forventet, selvom man skønner, at nuværende niveau vil være indhentet om 15 år. Rart at vide for os 65+-årige (nye ordning).

Der må være langt alvorligere grunde til pensionsnedsættelsen end lægernes forlængede levetid. Store, ikke offentliggjorte, uforudsete tab eller udgifter f.eks.?

>Svar:

Pensionskassen har ikke skjulte uforudsete tab eller udgifter. Pensionsnedsættelserne skyldes, at lægerne lever længere, og at pensionen derfor skal række til flere år. Vælger man den nye pensionsordning frem for den gamle ordning, bliver pensionen beregnet med en lavere grundlagsrente, og det giver yderligere et fald i den beregnede pension her og nu.

Hvorfor er medlemmerne så blevet tilbudt at vælge en ny pensionsordning?

Pensionskassen har igennem mange år opnået et konkurrencedygtigt formueafkast. Det faldende renteniveau gennem de senere år har dog - sammen med øgede kapitalkrav - betydet, at aktiverne, der hører til de gamle ordninger med en høj grundlagsrente, i stigende grad har måttet lægges om til afdækningsaktiver. Det sikrer et afkast efter skat, der svarer til grundlagsrenten. Men ulempen er, at der i de gamle ordninger formentlig ikke kan opnås et afkast, der er større end det beløb, der skal bruges til at betale udgifterne til grundlagsrenten og levetidsforlængelsen.

Derfor vil pensionen i de gamle ordninger ikke kunne forhøjes ret meget fremover. Med et lavt inflationsniveau vil den gamle pension kun langsomt miste sin købekraft, men hvis inflationen stiger, kan den gamle pension i løbet af ganske få år miste en betydelig del af købekraften.

Pensionskassen forventer, at der på længere sigt kan opnås et højere afkast med en aktivsammensætning, der svarer til de investeringsaktiver, som de nye ordninger er investeret i. Det er baggrunden for, at medlemmerne er blevet tilbudt at vælge den nye ordning.

Skift til den nye pensionsordning betyder nedgang i pensionen. Du anfører, at nedsættelsen i mange tilfælde udgør helt op til 20-25% og ikke 5-10%, som det fremgår af materialet til medlemmerne. De 5-10% vedrører den ændring, der er sket som følge af ændrede levetidsforudsætninger. Ved valg af ny ordning slår ændringen igennem på hele pensionen, og hertil kommer en yderligere nedgang på grund af overgangen fra en grundlagsrente på 3-4% til 2%. Derfor nedsættes pensionen betydeligt mere ved valg af ny ordning.

Pensionskassen har i materialet til medlemmerne forsøgt at beskrive, hvilke overvejelser der er relevante i forbindelse med valget. Men det er det enkelte medlems egen forventning til pensionisttilværelsen, herunder hvor længe man regner med at leve, samt forventninger til den fremtidige finansielle udvikling, der er afgørende for valget.

Det er ikke muligt at svare på dit spørgsmål om, hvordan det forholder sig med pensionsnedsættelser i andre pensionskasser. Der er ikke to pensionskasser, der har stået i samme situation på samme tidspunkt. Hertil kommer, at flere pensionskasser i forbindelse med valg af ny pensionsordning samtidig har ændret i produktsammensætningen, hvilket gør sammenligningen umulig.

♠ Adm. direktør i Lægernes Pensionskasse Niels Lihn Jørgensen