Lov om tilstræbt ulighed i behandling af patienter med anden etnisk baggrund end dansk

I Sundhedsloven fra 2005 blev det besluttet, at pr. 1. januar 2011 skal retten til gratis tolkebistand bortfalde efter syv år i landet. Der har været skrevet en del om ulighed i adgangen til sundhedsydelser i almindelighed og for indvandrere og flygtninge i særdeleshed i de seneste numre af Ugeskriftet [1-4].

Hvis loven vedtages, vil det yderligere øge uligheden i behandlingen af patienter med anden etnisk baggrund end dansk.

Formålet med loven må formodes at være dels at spare på tolkeudgifterne, dels at få folk til at lære dansk ud fra en forestilling om, at en trussel om bortfald af tolkebistand øger motivationen og fremmer indlæringen, men erfaringen viser at de, der efter syv år i Danmark ikke kan tale tilstrækkeligt godt dansk til at klare sig forsvarligt i kommunikationen med sundhedsvæsenet, meget sjældent kommer til det. Det gælder bl.a. ældre indvandrere med ingen eller få års skolegang og traumatiserede flygtninge med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og svære indlærings- og hukommelsesproblemer.

Ca. 45% af de asylansøgere, som Amnesty Internationals danske lægegruppe undersøgte i Sandholmlejren i en periode på fire måneder i 2007, havde været udsat for tortur, og blandt de torturerede var der tre gange så mange med PTSD som blandt de øvrige flygtninge. Desuden har torturofre ofte fysiske skader efter tortur. De har i høj grad brug for behandling, men de støder ind i de barrierer i sundhedsvæsenet, der er beskrevet tidligere i Ugeskriftet [1-4] og i Amnestyrapporten »Torturoverlever i Danmark« [5]. Uden tolk vil de barrierer forstærkes.

Mange flygtninge har lært dansk og har klaret sig godt, men ophobning af sekundære traumer kan med tiden overstige evnen til at klare sig. Derouten fra integration til desintegration, fra arbejdsmæssig og sproglig kompetence til uarbejdsdygtighed og tab af sprog er beskrevet i Ugeskriftet [2].

I Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge i Gentofte har langt de fleste patienter været i Danmark i over syv år. Ca. halvdelen af samtalerne foregår med tolk.

Mangelfuld sproglig kommunikation øger risikoen for fejldiagnostik, fejlbehandling, forkert brug af medicin, nedsat komplians, udvikling af sygdom, der kunne være bremset i tide, forværring af bestående sygdom og hospitalsindlæggelser, der kunne være undgået. Det medfører unødig lidelse, og det er dyrt.

Hvis formålet med loven er besparelser, skal de nok findes et andet sted end på tolkebudgettet.

INTERESSEKONFLIKT: Vibeke Bunch er medlem af Amnesty Internationals danske lægegruppe og medforfatter til de to Amnesty rapporter der nævnes i indlægget men har dog ikke haft en direkte eller indirekte økonomisk fordel ved det. Vibeke Bunch er ansat et par dage om ugen på Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge og har i en årrække undervist og afholdt kurser for kolleger og studerende om indvandrere og flygtninge.