Lumbal spinalstenose er ikke en folkesygdom

”Næsten halvdelen af alle over 60 år lider af lumbalstenose” – overskrift på forsiden af Ugeskrift for Læger 23/2016 med reference til en statusartikel inde i bladet. Jeg undrede mig. Jeg er selv over 60, har god kontakt med jævnaldrende og kender ingen med spinalstenose! Ugeskriftets redaktion har i bedste ugebladsstil og endda på bladets forside fastslået, at halvdelen af os over 60 lider af spinalstenose; en påstand, der ikke fremgår af selve artiklen, og som desuden er ganske urigtig.

Ved gennemlæsning af statusartiklen fremgår det, at spinalstenosen nu er blevet til en folkesygdom, idet 47% af personer over 60 år har stenose påvist ved CT [1]. De refererede tal er korrekte, men det er derimod ikke rigtigt, at halvdelen af os over 60 lider, i hvert fald ikke af spinalstenose. Statusartiklen nævner ganske rigtigt, at den kliniske definition på lumbal spinalstenose ofte er ”lidt svævende”, og at den radiologiske definition ”ikke er helt entydig”, men begreberne blandes sammen i artiklen, som selv fremtræder svævende og uklar. Det er tydeligt, at artiklen isoleret tager udgangspunkt i rygkirurgens perspektiv og ikke forholder sig til, hvad der for andre klinikere, med kontakt til rygpatienter, er et centralt spørgsmål, f.eks. ”Hvilken sammenhæng er der mellem kliniske symptomer og billediagnostik?”. Denne problemstilling er i øvrigt helt generel i forholdet mellem symptomer og paraklinik, f.eks. i forhold til smerter og radiologisk påvist osteoartrose eller rygsmerter og MR- skanning, hvor relationen er meget begrænset og sjældent bidrager hverken til behandling eller til vurdering af prognosen.

Der er en vis sammenhæng mellem sværhedsgraden af en billeddiagnostisk spinalstenose og symptomer og mellem sværhedsgrad og alder, men flere studier viser, at sammenhængen er ringe. For det første angiver de føromtalte 47% ifølge forfatterne en relativ eller begrænset radiologisk stenose [1], men denne relative stenose er ikke i dette studie relateret til lændesmerter i modsætning til den absolutte spinalstenose (19% af populationen over 60), hvor oddsratio angives til 3. For det andet er det under en femtedel med radiologisk påvist svær lumbal spinalstenose, der har kliniske symptomer [2], dvs. ryg- og eller bensmerter. Flere undersøgelser viser, at 20-30% af de ældre aldersgrupper har radiologisk påvist svær spinalstenose [1, 2], hvoraf således en femtedel angives at have symptomer. Sammenfattende er det derfor kun omkring 5% af befolkningen over 60, der har symptomer som følge af lumbal spinalstenose, som derfor næppe kan betragtes som en folkesygdom.

I øvrigt nævner statusartiklen, at lumbal spinalstenose er den hyppigste årsag til rygkirurgi i Danmark; det er den dog ikke ifølge Sundhedsstyrelsen, men det er en helt anden historie.