Peter Gøtzsche et al fremfører i Ugeskrift for Læger den 14. februar og den 13. marts 2005 endnu en gang en række usande påstande om mammografiscreening [1, 2].
En hjørnesten i Gøtzsche et al's agitation mod screening er fortsat Cochrane-reviewet fra 2000 [3]. I dette blev otte studier vedrørende effekten af mammografiscreening gennemgået. Seks studier blev forkastet angiveligt pga. fejl og mangler, mens to studier blev accepteret. Ingen andre konsensusrapporter har accepteret denne skelnen mellem disse studier. En leder i relation til et review fra U.S. Preventive Sevices Task Force gør eksplicit opmærksom på: We view quite warily observational studies in which reasons are found to exclude subjects with particular outcomes, yet that is effectively what Olsen and Gøtzsche did [4]. Malmø-studiet og studiet fra Canada, som Cochrane-reviewet er baseret på, viste ved offentliggørelsen ingen sikker effekt af mammografiscreening, og konklusionen blev derfor, at der ikke forelå dokumentation for, at screening virker. Siden 2000 er både Malmø og det canadiske studie blevet opdateret og reevalueret [5, 6]. Resultatet af de nye analyser er, at begge studier nu viser en effekt af sceening på linje med andre undersøgelser, og hele grundlaget for konklusionerne i Cochrane-reviewet fra 2000 er således væk. Peter Gøtzsche er flere gange blevet gjort opmærksom på, at hans reference til disse studier bygger på forældede opgørelser. Når han fortsætter med at referere de gamle opgørelser af disse studier, taler han således imod bedre vidende.
Gøtzsche et al tager igen U.S. Preventive Sevices Task Force og International Agency for Research on Cancer, IARC, til indtægt for stor skepsis over for mammografiscreening. Dette gøres ved at trække løsrevne citater ud af en større sammenhæng, hvorved de mister deres mening. Det må endnu en gang understreges, at både U.S. Preventive Sevices Task Force [7] og IARC [8] finder videnskabeligt belæg for at indføre mammografiscreening, og det er derfor direkte vildledende, når Gøtzsche giver indtryk af det modsatte. Der er endvidere i JAMA netop offentliggjort et nyt review, der tager afstand til Gøtzsche et al's metoder og finder det dokumenteret, at dødeligheden af mammacancer kan reduceres med 25% i aldersgruppen 50-69 år ved indførelse af mammografiscreening [9].
Blandt de øvrige vildledende argumenter kan følgende nævnes:
»Fem kvinder gøres unødigt til kræftpatienter pga. af overdiagnostik«. Referencen er Gøtzsche et al. At bevise sit eget postulat ved hjælp af sig selv er ikke videnskabeligt korrekt.
I den københavnske screeningsundersøgelse var forekomsten af carcinoma in situ 11% [10]. Skønsmæssigt vil halvdelen af disse præmaligne forandringer udvikle sig til invasiv cancer. Derudover vil screening finde enkelte cancere, der ikke ville være blevet klinisk evidente i patientens levetid, men størrelsen af den af Gøtzsche et al postulerede overdiagnostik er helt udokumenteret.
»Kvinder får fremrykket diagnosetidspunktet med et par år, uden at det forlænger deres liv ...«. Problemet med lead time bias inden for screening er velkendt. Den københavnske screeningsundersøgelse er populationsbaseret, og der er derfor taget højde for denne problemstilling [11].
Gøtzsche et al hævder med reference til et læserbrev i BMJ [12], at dødeligheden blandt ikkescreenede yngre kvinder i Københavnsområdet var faldet med 22% sammenlignet med faldet på 25% blandt de screenede. Dette bygger på en forkert beregningsmetode, og dette er imødegået i BMJ. Det rigtige tal er, at dødeligheden af mammacancer faldt med 6% blandt de 40- til 49-årige i perioden, hvor der indførtes screening (RR: 0,94; CI: 0,69-1,27). Referencen, som Gøtzsche anvender, stammer fra et ucensureret chatroom i relation til internetudgaven af BMJ.
Gøtzsche et al hævder, at Anne Helene Olsen ved sit forsvar af ph.d.-graden blev så kraftigt kritiseret, at »man må betragte den som akademisk underkendt« [12]. Det er fuldstændig uhørt at fremkomme med et så groft og usandt postulat.
Vi må endnu en gang understrege det kritisable i, at lederen af det Nordiske Cochrane Center, med støtte fra bl.a. formanden for Det Etiske Råd, fører an i en agitation, hvor gældende regler for saglig akademisk debat tilsidesættes.
Ved publikationen af den opdaterede udgave af de svenske screeningsstudier bragte The Lancet en leder med overskriften »Time to move on« [13]. Vi anser også denne debat for afsluttet. Alle konsensusrapporter er nået frem til, at mam-mografiscreening af kvinder i alderen 50-69 år er en velun-dersøgt metode, som dokumenteret giver en reduktion af dødeligheden af mammacancer med omkring 25% i målgruppen.
