Mangelfuld artikel om vaccination mod HPV

Hammer et al har publiceret en statusartikel om HPV-vaccination [1]. Lidt usædvanligt angives opbakning fra en række videnskabelige selskaber måske på linje med udtrykket »Når argumenterne bliver svage – hæves stemmen«. Artiklen er velskrevet og indeholder både godt og nyt. Problemet er, det gode ikke er nyt, det nye ikke er godt og der er en række udeladelser, som kunne have belyst emnet.

Med den højaktuelle debat om medicinudgifter kan det undre, at forfatterne ikke nævner dette forhold ved HPV-vaccination. Af Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering (MTV) fra 2007 [2] fremgår: »Blandt de kohortestudier (...) rapporterer Sanders og Taira [3] som hovedresultat, at indførelse af en vaccination mod høj-risiko HPV af alle 12-årige piger i USA vil medføre en gennemsnitlig levetidsgevinst på 2,8 dage (...). Det svarer til en inkremental omkostningseffektratio på 32.066 USD/leveår eller 22.755 USD/kvalitetsjusteret leveår«. Beregningerne forudsætter: at vaccination forebygger cervixcancer – det mener vi; at antistofdannelsen mod HPV holder livslangt – det antager vi; at andre cancerfremkaldende HPV-typer ikke agerer opportunistisk – det tror vi ikke, de gør; at bivirkninger er uden omkostninger – det er der nogle, der mener.

Artiklens mangler

Artiklen mangler at forholde sig kvalificeret til disse emner, som er behandlet i nævnte MTV [2]: »Da de publicerede studier har en opfølgningstid på maksimalt fem år, er det umuligt at sige noget sikkert om varigheden af beskyttelsen (...)«, »Det er muligt, at der over tid kan ske en typeforskydning blandt de kræftfremkaldende HPV-typer. Man kan forestille sig, at en omfattende vaccination kan føre til, at HPV 16 og 18 mere eller mindre udryddes, og at andre konkurrerende kræftfremkaldende virus overtager deres ”økologiske niche…”«, »Bortset fra lokale reaktioner har begge vacciner udvist få og ikkealvorlige, vaccinerelaterede bivirkninger. Vaccinerne er dog endnu ikke anvendt i tilstrækkeligt omfang til at bestemme en eventuel forekomst af meget sjældne bivirkninger (...). I de publicerede studier, hvor HPV-vacciner har været undersøgt, har placebovacciner indeholdt adjuvans, hvilket kan forklare, at der har været stort set den samme forekomst af bivirkninger i vaccine og kontrolgrupperne (…)«.

Forfatterne undlader at forholde sig til, at vaccination kan have negative konsekvenser for screeningsprogrammet. Manglende information om betydningen af fortsat screening efter vaccination kan medføre, at væsentlig færre vælger at deltage. Samtidigt giver vaccination et fald i prævalensen af dysplasi og dermed i den positive prædiktive værdi ved smearundersøgelsen, hvilket kan føre til en stigning i antallet af unødvendige indgreb.

Kontrollerede studier

Det er også bekymrende, at en gruppe forskere forbryder sig mod basale videnskabelige principper. For det første kan de næppe have nærlæst referencen om kronisk træthedssyndrom (CFS) efter HPV-vaccination [4]. I denne angives prævalensen af CFS til 47,5 pr. 100.000 i befolkningen og hos ca. 1 mio. HPV-vaccinerede fandt man 9 rapporterede tilfælde. Den positive udlægning er, at HPV-vaccination beskytter mod CSF – den negative, at bivirkninger til HPV-vaccination er stærkt underrapporterede. For det andet skriver forfatterne om bivirkningsrelaterede artikler [5]: »Da ingen af disse studier inkluderede en kontrolgruppe og bygger på stærkt selekteret grupper af henviste patienter, er det ikke muligt herudfra at konkludere (…)«. En af grundpillerne i forskning er at foretage systematiske observationer og dele dem med andre. Observationer foretaget på en specialafdeling er i deres natur selektive, men patienterne ville være ilde stedt, hvis observationer af f.eks. problematiske hofteproteser ikke var rapporteret fra specialafdelinger i ortopædisk kirurgi. Systematiske observationer skal naturligvis følges af kontrollerede studier, og det ville have klædt de mange forfattere, hvis de havde brugt energi på at foretage sådanne f.eks. i samarbejde med deres støtter fra de videnskabelige selskaber.