Mange husker nok, hvordan lægemiddelproducenten Lundbeck kom i søgelyset, da det kom frem, at et af deres lægemidler, Nembutal, blev anvendt til medicinsk inducerede henrettelser i USA.
Lundbeck fik på baggrund heraf massiv negativ presseomtale og valgte til manges glæde efterfølgende at indføre restriktioner i distributionen af Nembutal, så det ikke længere endte i de amerikanske fængsler.
Historien om brugen af Nembutal begyndte i 2010, da medicinalfirmaet Hospira valgte at standse distributionen af deres lægemiddel Pentothal til brug ved henrettelser. De amerikanske fængsler måtte derfor se sig om efter et andet lægemiddel, som kunne anvendes, og valget faldt på epilepsimidlet Nembutal. Dette førte imidlertid over få måneder til massiv kritik i pressen, og resultatet blev, at Lundbeck i 2011 indførte et distributionssystem, der hindrede salg til de amerikanske fængsler.
Uløst problem
Lundbeck valgte senere at videresælge rettigheden til Nembutal til det amerikanske medicinalfirma Akorn Inc. med aftale om, at Nembutal heller ikke i fremtiden skulle distribueres til fængslerne i USA. Brugen af Nembutal til henrettelser blev således standset, men hermed blev det grundlæggende problem ikke løst. Medicin, som er fremstillet med henblik på behandling af sygdomme, bruges stadig til henrettelser i USA og i andre lande, og Nembutal er blot endnu et præparat, hvis anvendelse er blevet standset, efter at det samme skete for Penthotal.
Fængselsmyndighederne i USA finder hele tiden nye lægemidler til brug ved henrettelser, når distributionen af et er blevet stoppet. Og kritikken af lægemiddelproducenter, der ikke griber ind, når deres produkter misbruges, fortsætter. Således blev f.eks. Hospira i 2012 kritiseret for ikke at standse distributionen af pancuronium-bromid, som man gennem mange år har anvendt i den trestofscocktail, som man i mange stater bruger ved henrettelser.
I december 2010 fastsatte EU-Kommissionen i »Tools of Torture Regulation« en række restriktioner på lægemiddeleksport fra EU til lande, der anvender dødsstraf. Om end restriktionerne ikke kan standse brugen af lægemidler til henrettelser, er de et vigtigt signal at sende. Der arbejdes på at få strammet retningslinjerne yderligere.
Presset er en succes
Presset på de amerikanske stater har på mange måder været en succes. I Illinois f.eks. har problemerne med at skaffe medicin til henrettelser været medvirkende til, at man afskaffede dødsstraffen. Men mange stater fortsætter med de medicinske henrettelser, og også i andre lande, f.eks. Kina, er problemet uløst. Der synes at mangle en fælles holdning til misbruget af medicin til henrettelser mellem på den ene side myndighederne i de lande, der anvender dødsstraf, og på den anden side den medicinske verden og medicinalfirmaerne. Fra flere sider bliver der dog gjort tiltag for i højere grad at opnå en sådan fælles holdning. For eksempel vedtog World Medical Association i 2012 på initiativ af den danske lægeforening en resolution, der indeholder teksten: »Physicians will not facilitate the importation or prescription of drugs for execution«.
Etiske retningslinjer
Der mangler konkrete etiske retningslinjer for, hvorledes lægemiddelproducenter forholder sig til – og undgår – at deres stoffer misbruges til henrettelser. Lundbeck har blandt andet i samarbejde med organisationen Reprieve og Amnesty Internationals danske afdeling udviklet metoder til at kontrollere distributionen af deres medicin, men ingen af lægemiddelvirksomhedernes internationale samarbejdsorganisationer har fælles etiske retningslinjer.
Amnestys danske lægegruppe arbejder fortsat for, at internationale samarbejdsorganisationer skal forsøge at opnå en vedtagelse af regler mod misbrug af medicin til henrettelser. Lægelige medikamenter udvikles med det formål at behandle sygdom og bør ikke misbruges til udførelse af dødsstraf. Der er sket markante fremskridt i de seneste år i forsøget på at hindre denne brug. Alligevel er der stadig lang vej, før al medicin er ude af dødsgangene.
INTERESSEKONFLIKTER: Ingen