Medicinske nyheder kommenteres ikke optimalt i Ugeskrift for Læger

Interessekonflikter: Jørgen Skadborg er formand for Vejle Praksislægeforening.

Til redaktionen!

Som praktiserende læge skal man være god til at lade diverse uforbeholdne meninger om vort fag komme ind ad det ene øre og fare ud ad det andet.

Vi er vant til at læse i diverse medier, at dit eller dat skal gøres bedre i almen praksis. Det er typisk et citat fra en overlæge i et eller andet speciale, som mener at vide, at praktiserende læger skal forbedre noget.

Det er ubehageligt, når den slags overfladisk behandling af medicinske emner sniger sig ind i vort eget fagblad.

Her må vi forvente, at der er overensstemmelse mellem en artikels indhold og overskriften. Og med endnu større ret skulle man kunne forvente, at den af redaktionen indhentede kommentar i sig selv, enten er en relevant kommentar til det faktiske indhold, eller at den valgte kommentator på andet grundlag har et troværdigt belæg for at kommentere, som han gør. I sidstnævnte tilfælde burde det være en selvfølge, at en kommentar om almenmedicinske emner kommer fra en specialist i dette.

Mit belæg for overskriften er en medicinsk nyhed i Ugeskrift for Læger (2011;173(47):3007): »Spirometri i primærsektoren udføres ikke optimalt«. Her har man sat en lungemediciner til at kommentere en artikel fra et amerikansk internmedicinsk tidsskrift, hvilket er helt, som det skal være. Den pågældende lungemediciner tillader sig så at konkludere noget om almen praksis i Danmark, selvom den refererede artikel intet siger om danske forhold eller almen praksis. Det kunne evt. være, at lungemedicineren har sat sig ind i nyere dansk almenmedicinsk forskning, som evt. skulle vise, at vi praktiserende læger udfører for få spirometrier på rygere - men så var det altså denne forskning, som skulle refereres (hvis den findes).

Det ville svare til, at jeg som speciallæge i almen medicin kommenterede en artikel om KOL-behandling i almen praksis og tillod mig at konkludere, at der udføres for få spirometrier på rygere indlagt på sygehusene. (Jeg kunne nemt få den ide, at det er uforståeligt, at en ryger kan være indlagt uden at få målt lungefunktion - lige så naturligt som måling af blodtryk, vægt, ekg og »rutineblodprøver«). I almen praksis gør vi alt, hvad vi kan for at motivere patienterne til at stille op til en spirometri, hvis de er rygere, men et særkende i almen praksis er, at patienterne selv bestemmer, hvad de vil være med til. (De kan for eksempel udeblive, hvis de ikke er motiverede). På sygehusene er patienterne »fanget« inden for væggene, og her kunne man nemt få udført en masse spirometrier på rygere blot ved at indføre det som rutine inden enhver operation.

Jeg må slutte med en opfordring til redaktionen: Send mig nogle artikler til kommentar, så skal jeg gerne komme med flere uforbeholdne meninger, ideer eller fantasier om, hvorledes mine gode kolleger inden for diverse sygehusspecialer burde agere.

> Svar:

Redaktør af Medicinske Nyheder, reservelæge, dr. med.,Christina Høi-Hansen, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet. E-mail: chh@dadlnet.dk. Redaktør, professor, dr. med., Peter Lange, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. E-mail: plange@dadlnet.dk.

Interessekonflikter: ingen

Der synes at være flere indvendinger mod indlægget i de Medicinske Nyheder:

1) om overskriften svarer overens med indholdet i artiklen. Dette gør overskriften »Spirometri i primærsektoren udføres ikke optimalt«. Studiet omhandler nogle amerikanske internmedicinske klinikker i primærsektoren, og spirometri udføres ikke optimalt der ifølge forfatterne.

2) at en hospitalsansat læge kommenterer et studie om almen praksis. Til dette kan jeg (CHH) sige, at der ofte vil være to måder at anskue sagen på - enten kan man vælge en ekspert i de forhold, der gør sig gældende for almen praksis, som kunne vælge at kommentere studiet, som du gør i dit indlæg, eller man kan vælge en specialespecifik ekspert. Til dette studie har jeg gjort det sidste -det veksler.

Jeg kan tilføje, at vi opfordrer de kolleger, der er behjælpelige med en kommentar til sektionen Medicinske Nyheder at perspektivere de valgte studier i forhold til danske forhold. Da der ikke i så udstrakt grad findes analoger til det amerikanske internal medicine primary care outpatient clinic i Danmark, skønnes det naturligt, også for mig, at relatere resultaterne til erfaringer fra danske almen praksis. Det synes ud fra din kommentar, at du og lungemedicinsk overlæge Lars Laursen er helt enige i, at der kunne være flere relevante patienter, hvor det kunne være godt med spirometri. Blot har du uddybet, hvorfor det ikke altid lader sig gøre.

Jeg synes, studiet af Joo et al [1] er spændende, og på trods af de forbehold, der er, for at populationen og opbygningen er sundhedsvæsenet er anderledes i deres studie, kan vi vel godt lade os inspirere og være enige om altid at stile mod en løbende optimering af klinisk praksis. Fra redaktionens side kan vi også tilføje, at der er flere studier, der peger, på at spirometri også anvendes for lidt i kontrollen af KOL-patienter i almen praksis i Danmark [2, 3]. Der er plads til forbedringer, som vi tænker vil ske, når der bliver implementeret datafangstmodul ved årskontroller af KOL-patienter.

Slutteligt vil jeg sige tak for dit indlæg og tak for tilbud om at medvirke til at kommentere fremtidige studier.