Meget lille smitterisiko i svinestalde

Interessekonflikter: Ingen

Svar til Hans Jørn Kolmos' Replik s. 527 »Klap en gris - og få resistente bakterier med hjem«

Det har altid været muligt at besøge en dansk svineproducent og få et indblik i moderne fødevareproduktion. De over 200 svinestalde, som nu kan besøges via et klik på en hjemmeside, er kun endnu et tiltag i vores dialog med omverdenen. Før et besøg finder sted, er der en række faste procedurer, som skal overholdes for at beskytte både mennesker og dyr. Derudover søger vi hele tiden at holde vores landmænd orienteret om den nyeste viden.

Vores oplysninger til landmænd, rådgivere m.fl. baserer sig på fakta fra studier samt samarbejde med relevante myndigheder og forskergrupper.

Det er veldokumenteret, at methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) CC398 er så værtsspecifik, at den kun smitter ganske lavgradigt mellem mennesker. Cuny et al [1] fandt således, at det primært er personer, som arbejder med grise, som bliver bærere af MRSA CC398. Blandt disse var 86 procent positive, mens kun 4,6 procent af deres familier, som ingen kontakt havde til grise, blev fundet positive, og aldrig mere end en person pr. familie. I nærsamfundet fandtes ingen personer positive. Resultaterne fra andre studier understøtter, at MRSA CC398 smitter lavgradigt blandt mennesker [2, 3].

Personer, som besøger svinebesætninger, vil typisk kun være bærere af MRSA CC398 i maks. 24 timer [2, 4].

Disse fund understøttes af en helt ny undersøgelse af 38 danske svinedyrlæger, som har deres daglige gang i svinestalde.

På et møde på Rigshospitalet den 24. november 2010 oplyste J. Larsen fra Statens Serum Institut, at kun to af disse 38 dyrlæger (5%) blev fundet at være bærere af MRSA CC398.

Det betyder også, at svinebranchen ikke er i gang med det, som Kolmos kalder et biologisk forsøg i stor skala, hvor smitsomheden afprøves, for CC 398 vil helst være hos svin og ikke hos mennesker. Derfor må vi understrege endnu en gang, at MRSA primært er et arbejdsmiljøproblem.

Fakta er, at risikoen for at blive smittet med MRSA i danske svinestalde er forsvindende lille i forhold til andre smittekilder. I 2009 var det kun ca. 5 procent af MRSA-tilfældene, der relaterede sig til svin [5, 6]. Så vi ved, at risikoen for at blive smittet er minimal ved at besøge en svinestald. Men fornøjelsen ved at besøge en svinestald bør overskygge den minimale smitterisiko, der er forbundet hermed. Både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen deler denne opfattelse og understreger, at man skal overholde de faste procedurer, der allerede er for et besøg, og lade være med at besøge besætninger, der er fundet positive [7].

At Kolmos ikke har alle fakta med skyldes måske også, at svineproducenterne har brugt mere tid i staldene, end de har brugt på at fortælle om deres arbejde. Til gengæld har de nået at sænke antibiotikaforbruget med 10,4 procent, når forbruget for juli til november sammenlignes med samme periode i 2009. Og allerede nu inden 2010 er afsluttet, er forbruget 1,2 procent under 2009 [8].

Hvis Kolmos' påstand om et massivt antibiotikaforbrug og en masse resistente bakterier holder stik, bør han jo rose i stedet for at skose.

Hans Jørn Kolmos' Replik s. 527 »Klap en gris - og få resistente bakterier med hjem« har været forelagt både Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som begge har henvist til Landbrug og Fødevarer.

Redaktionen, Ugeskrift for Læger