Mini mental state examination afhænger af alder og skolegang

Som anført af Ejnar Alex Kørner et al i Ugeskrift for Læger [1] er mini mental state examination (MMSE) et af de mest anvendte screeningsredskaber for demens i ind- og udland, og det er på den baggrund velkomment, at Kørner et al præsenterer en valideret dansk udgave. Det er imidlertid problematisk, at deres resultater kan læses som om, MMSE-scoren er uafhængig af alder og uddannelsesniveau, da effekten af disse variable er veldokumenteret i en lang række undersøgelser. I en oversigtsartikel fra 1992 blev der opregnet en snes undersøgelser, hvori man påviste, at uddannelse har en signifikant effekt på MMSE-scoren, og et tilsvarende antal undersøgelser, hvori man fandt en signifikant effekt af alder [2]. I en populationsbaseret amerikansk undersøgelse med mere end 18.000 tilfældigt udvalgte ikkedemente personer i alderen 18-85+ år, sås der således signifikant sammenhæng mellem MMSE-score og henholdsvis alder (Spearman koefficient -0,38; p , 0,001) og skolegang (Spearman koefficient 0,50; p , 0,001) [3]. Tilsvarende sammenhænge er påvist i samples af ikkedemente i bl.a. Schweiz, Frankrig, Holland og Sverige [4, 5], og der er ikke noget, der tyder på, at danskere i den henseende skulle være et særtilfælde.

I et dansk sample bestående af 168 ikkedemente personer sammenlagt fra forskningsprojekter på københavnske hospitaler har undertegnede således fundet signifikant sammenhæng mellem MMSE-score og henholdsvis alder (Spearman koefficient -0,34; p , 0,0005) og skolegang (Spearman koefficient 0,27; p = 0,003). Pågældende sample har en bred sammensætning med hensyn til alder (gennemsnit: 71,5 år; standarddeviation (SD): 9,1; variationsbredde: 42-91 år) og skolegang (gennemsnit: 9,4 år; SD: 1,9; variationsbredde: 6-13 år).

Effekten af demografiske baggrundsvariable bør undersøges hos ikkedemente, idet effekten udviskes i et sample bestående helt eller delvist af demente, hvor størstedelen af variationen i MMSE-scoren skyldes graden af demens hos de undersøgte.

Også i samples, der er karakteriseret ved restriction of range (lille variation i de undersøgtes alder eller skolegang), vil det være svært at påvise nogen effekt.

Ved anvendelsen af MMSE er der også i Danmark grund til at være opmærksom på, at præstationen påvirkes af alder og uddannelsesniveau. Flere af de omtalte udenlandske undersøgelser munder ud i alders- og uddannelsesopdelte normtabeller, hvor den forventede score mellem henholdsvis yngre med lang skolegang og ældre med lav skolegang kan variere med helt op til 10 MMSE-point [3]. Tilsvarende danske tabeller foreligger ikke, men det ville efter vores opfattelse være hensigtsmæssigt at sammenlægge de danske ikkekliniske samples, der måtte foreligge, analysere effekten af relevante baggrundsvariable og udarbejde referencetabeller, der tager højde for disse.