Misvisende boganmeldelse

Vi er netop blevet opmærksomme på at Ugeskrift for Læger i december 2014 [1] bragte en anmeldelse ved Peter Rossel af vores bog »Videnskabsteori. Lærebog for sundhedsprofessionelle«. Anmeldelsen rummer en række misvisende og uvederhæftige påstande, hvoraf vi gerne vil adressere et par i det følgende.

Peter Rossel skriver: »I omtalen af K. Poppers demarkationskriterium om falsificerbarhed nævnes ikke, at formålet hermed primært er at adskille videnskabelige teorier fra pseudovidenskabelige teorier«. I afsnittets indledning (s. 50) skriver vi imidlertid: »En af Poppers centrale videnskabsfilosofiske påstande er, at testbarhed både er en nødvendig og en tilstrækkelig betingelse for, at en teori er videnskabelig … Testbarhed skal efter hans opfattelse forstås som falsificerbarhed. Så ifølge Popper er videnskabelige teorier defineret ved at være falsificerbare«. Vi skriver således præcis det, som bliver efterlyst.

Peter Rossel skriver: »I afsnittet 'Fejlkilder' diskuteres confirmation bias og T. Kuhns historisk baserede videnskabsopfattelse. Diskussionen giver indtryk af, at forskere i normalvidenskabelige perioder generelt ligger under for en sådan bias, hvilket misrepræsenterer Kuhns karakteristik af normalvidenskabeligt arbejde«. Men confirmation bias er defineret som det at søge eller forholde sig til information på en måde, der bekræfter ens overbevisninger, og dette svarer netop til Kuhns beskrivelse af videnskabens udvikling. F.eks. står der i det ansete referenceværk Stanford Encyclopedia of Philosophy: »Periods of normal science and revolutionary science are clearly distinguished. In particular paradigms and their theories are not questioned and not changed in normal science ...«. Vores fremstilling stemmer således overens med den gængse udlægning i forskningen, og vi opfatter det derfor som ukvalificeret at betegne den som »en misrepræsentation«.

Peter Rossel skriver: »Endelig giver forfatterne udtryk for en fejlagtig induktivistisk opfattelse af den videnskabelige proces: At man altid starter enhver form for empirisk videnskab med indsamling af data for derefter at nå frem til sin hypotese/teori«. Imidlertid er hele bogen bygget op ud fra den grundforudsætning, at alt akademisk arbejde begynder med et forskningsspørgsmål (se s. 211 for en række eksempler), og samme opfattelse giver vi udtryk for på s. 106-107, 210-211 og 224-226. Vi taler derimod intet sted for en induktivistisk tilgang.

Endelig undrer vi os over, at det efter Peter Rossels mening er »fejlagtigt«, når vi skriver, at måleinstrumenter eksisterer objektivt. At hævde, at de ikke gør, vil nemlig være en usædvanligt kontroversiel antagelse med ekstreme implikationer.

Vi giver gerne flere eksempler, men de nævnte er sigende for anmeldelsens generelle kvalitet.