Skip to main content

MRSA: Åbent brev til miljø- og fødevareministeren

Vi finder det stærkt beklageligt, at ministeriet har imødekommet fødevareproducenternes og medicinalindustriens pres.

På vegne af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi (DSKM):
Ledende overlæge, Svend Ellermann-Eriksen, Klinisk Mikrobiologi, Region Midtjylland, Aarhus Universitetshospital. Formand for DSKM.
Klinikchef, professor Niels Frimodt-Møller, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet
Ledende overlæge Jens Otto Jarløv, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
Ledende overlæge Ulrich Stab Jensen, Den Regionale Klinisk Mikrobiologiske Afdeling, Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse
Ledende overlæge, professor Jens Kjølseth Møller, Klinisk Mikrobiologi, Sygehus Lillebælt
professor, overlæge Henrik Carl Schønheyder, Klinisk Mikrobiologi, Klinik Diagnostik, Aalborg Universitetshospital
Professor, overlæge Henrik Westh, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Professor, overlæge Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
E-mail: Hans.Joern.Kolmos@rsyd.dk
Interessekonflikter: ingen

22. dec. 2016
7 min.

I handlingsplanen mod MRSA i svinebesætninger fra april 2015 vedtog et stort flertal i Folketinget, at Fødevarestyrelsen skulle ændre »gult kort-ordningen« til en »differentieret gult kort-ordning«.

Fakta

Fakta

I differentieret gult kort-ordningen tæller antibiotika, som er særligt vigtige til behandling af syge mennesker, mere i svineproducenternes medicinregnskab end andre antibiotika. Til gruppen af særligt vigtige antibiotika hører cefalosporiner, som bruges til forebyggelse og behandling af alvorlige infektioner hos hospitalsindlagte patienter.

Brug af alle typer cefalosporiner fremmer udbredelsen af multiresistente bakterier. Blandt eksemplerne kan nævnes ESBL-producerende Salmonella og E. coli, VRE og MRSA. Derfor er det afgørende, at forbruget holdes på det lavest mulige niveau. I overensstemmelse hermed foreslog Fødevarestyrelsen i sit første udkast til den differentierede gult kort-ordning, at alle typer cefalosporiner skulle tælle med en faktor 10 i svineproducenternes medicinregnskab.

Landbrug & Fødevarer og Veterinærmedicinsk Industriforening modsatte sig dette og ønskede, at det kun var de nyeste cefalosporiner af tredje- og fjerdegeneration, som skulle tælle med den høje faktor 10. Derimod skulle brugen af de ældre cefalosporiner af første- og andengeneration liberaliseres og fremover kun tælle med en faktor 1. Fødevarestyrelsen efterkom erhvervets og medicinindustriens ønske, således at første- og andengenerationscefalosporiner nu vægtes med faktor 1 i stedet for som oprindeligt foreslået med faktor 10. Det åbner for, at svineproducenter i højere grad kan bruge disse cefalosporiner fremover.

Vi undrer os over, at Fødevarestyrelsen ikke fandt anledning til at medtage læger i arbejdsgruppen, som traf denne farlige beslutning. I arbejdsgruppen sad udelukkende repræsentanter for landbruget, medicinindustrien, dyrlægeforeningen og dyrlæger fra DTU og KU. Vi synes også, at det er besynderligt, at sundhedsvæsenets læger ikke engang fik mulighed for at kommentere arbejdsgruppens forslag i den efterfølgende høringsrunde.

Vi finder det stærkt beklageligt, at ministeriet har imødekommet fødevareproducenternes og medicinindustriens pres og liberaliseret brugen af første- og andengenerationscefalosporiner. Vi mener, at det er uansvarligt at øge brugen af disse stoffer i svineproduktionen, fordi det med stor sandsynlighed vil føre til flere resistente bakterier, som kan overføres til mennesker og på længere sigt true folkesundheden.

Vi vil derfor opfordre miljø- og fødevareministeren til at genoverveje beslutningen og i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens oprindelige forslag tilbageføre første- og andengenerationscefalosporiner til gruppen, som tæller med faktor 10. En endnu bedre løsning vil være helt at forbyde brugen af cefalosporiner i landbruget. Landbruget har kunnet leve uden at bruge disse antibiotika i årevis og bør også kunne det fremover.

Endelig vil vi gøre opmærksom på, at forbruget af det for mennesker livsvigtige antibiotikum colistin har været stigende i landbruget i de senere år. Colistin er det absolut sidste antibiotikum, der er tilbage til behandling af multiresistente E. coli og beslægtede bakterier. Et stort forbrug af colistin i landbruget i andre lande har skabt totalt resistente bakterier, som nu også giver infektioner hos mennesker. Forbruget i Danmark er endnu lille, og derfor bør colistin helt forbydes til veterinært brug.

Vi møder gerne frem for at uddybe vores bekymringer.