Skip to main content

Psykiatrisk Hospital blev indviet i 1852, under navnet »Jydske Asyl«, i en tid kaldet »Behandlingsoptimismens tidsalder«.

Museet ligger smukt på Psykiatrisk Hospital i det gamle Risskov med lokaler op og ned ad hospitalets sengeafdelinger. Det er det største af sin art i Europa og er bestemt et besøg værd.

Museet er opdelt i et Kunstmuseum og et Psykiatrisk-Historisk Museum.

Den udstillede kunst tjente en stor og vigtig del af de indlagte patienters liv. Gennem anekdoter af kunstnerens liv og tanker får man et godt indblik i den enkelte menneskeskæbne - i en ellers lukket verden.

Kunstmuseet adskiller sig på flere måder fra andre museer. De mange kunstværker er primært skabt af sindslidelsende med langvarige indlæggelser på hospitalet - eller med anden relation til hospitalet.

Kunsten er mangfoldig og næsten kompromisløs. Gennem anekdoter får man et indblik i kunstnerens liv og tanker og en bedre forståelse, om man vil, for disse til tider meget syge mennesker. Kunsten er en måde for patienten at udtrykke sig på - og yde egen hjælp til selvhjælp.

Den meget berømte kunstner Louis Marcussen »Ovartaci«, død 89 år gammel (1894-1985), var indlagt på hospitalet i 56 år og skabte en stor samling flotte malerier og skulpturer. Han oplevede at være skabt i en mandekrop men opførte sig og klædte sig som kvinde. Han ønskede en kønsskifteoperation, men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor tog han sagen i egen hånd og fjernede sin manddom i et eneste hug. Ovartacis »rygefantomer« er helt specielle og imponerende.

Psykiatrisk Historisk-Museum rummer en stor samling af møbler, patientarbejder, lægeinstrumenter og andet værktøj.

Museumscaféen er en lille dagligstueagtig café, hvor man kan man købe sodavand, kaffe/te og kage for meget beskedne beløb.

Et spændende museumsbesøg som varmt kan anbefales. Meget anderledes og med en helt speciel stemning.

Åbningstider: Alle hverdage kl. 10.00-16.00

Entré: 30 kr. pr. person, pensionister 20 kr.

Hjemmeside: http://museum-psyk.dk/