Musen og elefanten

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

... gik over en træbro. »Gå dog stille«, sagde elefanten til musen, »du får hele broen til at gynge«.

Sådan plejer historien ikke at lyde, og selv om denne version har en pointe, er den indlysende absurd.

Det samme gælder for de påstande om sammenhængen mellem budgetter for sygehussektoren og praksissektoren, vi gentagne gange må lægge øre til fra nogle af de ansvarlige embedsmænd og politikere i bl.a. Region Hovedstaden. Påstande som desværre ser ud til at være blive spist rå af nogle af vore kolleger i sygehusvæsnet.

Påstand: »De afskedigelser, som for øjeblikket foregår i sygehusvæsnet, skyldes budgetoverskridelser i primærsektoren.«

Påstand: »Udgifterne til almen praksis er i årevis vokset helt ukontrollabelt, mens det er lykkedes at budgetstyre sygehusvæsnet.«

Her er til gengæld nogle kendsgerninger:

Udgifterne til almen praksis har i mange år ligget stabilt på ca. 10% af udgifterne til sygehusvæsnet.

Over de seneste ti år er udgifterne til sygehusvæsnet steget med 34%, mens udgifterne til almen praksis er steget med 25% målt i faste 2008-priser.

Der er siden 2001 ansat ca. 3.200 flere læger, heraf 1.400 overlæger, i sygehusvæsnet, mens antallet af praktiserende læger kun er steget med 66.

I 2010 tyder regnskabstal for aktiviteten i almen praksis på, at de samlede udgifter vil ligge lidt under budget, mens regnskabstal for sygehusvæsnet tyder på budgetoverskridelser på over en milliard kroner. Det er derfor ud over al rimelighed misvisende at give praksissektoren skylden for de økonomistyringsproblemer regionerne har i sygehussektoren.