Myten om de grønne kolesterol-leversten og leverskylning

De fleste voksne mennesker i den industrialiserede verden, og navnlig de som lider af kronisk sygdom, har en lever, hvis galdegange er proppet til af grønne kolesterolsten. Der er kun én måde, hvorpå disse grønne kolesterol leverstens eksistens kan bekraftes, og hvorpå man kan slippe af med dem. Måden er lever og galdeblæreskylninger, som består i, på fastende hjerte, at drikke magnesium sulfat opløst i vand samt olivenolie blandet med pink grapefrugtsaft i en bestemt mængde og efter et bestemt skema. Morgenen efter vil der flyde hundredevis af grønne kolesterol leversten i toilettet.

Det hævder Andreas Moritz, som er mest kendt for bogen ”The Amazing Liver and Gallbladder Flush”, som i årene fra 1998 og til 2012 udkom i alt i 7 udgaver. Den 6. udgave er oversat til tysk, hollandsk, italiensk, fransk, polsk, spansk og dansk. Den danske oversættelse udkom i marts 2014 på forlaget Hovedland med titlen ” Elsk din lever og lev længere ”, og med undertitlen ”Hvordan du renser lever og galdeblære og undgår sugdomme”.

Galdesten og olivenolie

Er hensigten at udstøde galdesten fra galdeblæren, er der en hvis ræson i at drikke olivenolie, fordi indtagelse af fedt stimulerer galdeblæren til at trække sig sammen og udtømme sit indhold af galde, hvilket kan hjælpe til at udstøde galdesten mindre end 5 mm.

Men er hensigten at udtømme leversten, er der ingen ræson i at drikke olivenolie, fordi indtagelse af fedt ikke forårsager en pludselig øget produktion af galde, som skyller gennem leverens galdekapillærer og galdegange.

Der findes to typer leversten. Den ene type er brune pigmentsten, som består af calcium og bilirubin. De er orange til brune. Den anden type er kolesterolsten. De er hårde, krystalliske sten, som indeholder mere end 50% kolesterol plus varierende mængde af bilirubin og calciumsalte. De er hvide til gullige. Andreas Moritz hævder, at der desuden findes en type kolesterolsten, som har en ærtegrøn farve og generelt er bløde som kit eller voks, og som kan bestå af 95% kolesterol”.

En kvindelig galdestenpatient præsenterede lægerne Christiaan W. Sies og Jim Brooker for flere halvfaste grønne ”sten”, som hun havde udtømt gennem endetarmen, efter at have drukket olivenolie og citronsaft på fastende hjerte. Efter at have undersøgte ”stenene”, offentliggjorde Sies og Brooker resultatet i artiklen ”Could these be Gallstones ?”, som The Lancet bragte 16. april 2005.

Mikroskopi af kvindens grønne ”sten” viste, at ”stenene” ikke havde en krystallisk struktur. Desuden smeltede de til en olieagtig, grøn væske efter 10 minutter ved 40 grader. Og klassisk kemiske metoder viste, at ”stenene” hverken indeholdt kolesterol, bilirubin eller calcium.

Traditionelle metoder til at udskille fedt i afføring viste, at ”stenene” indeholdt 75% fedtsyrer, som behøvede hydrolyse for at blive omdannet til frie fedtsyrer. Det vil sige, at ”stenene” bestod af forsæbet fedtsyrer (=fedtsyresalt=sæbe).

Sæbesten

Og ved at eksperimentere lykkedes det Sies og Brooker at frembringe flere halvfaste, hvide bolde ved at blande lige dele oliesyre og citronsaft tilsat en smule kaliumhydroxid opløst i vand.

På baggrund af disse resultater konkluderer Sies og Brooker, at de grønne ”sten” var kalium carboxylater (=kalium fedtsyresalte) eller ”sæbe sten.

Den 7. udgave af Andreas Moritz´ bog om lever og galdeblæreskylning er tilføjet kapitlet ”Ending the Olive Oil Soap Stone Myth”, hvori Andreas Moritz går i rette med Sies og Brooker og bl.a. skriver:”Det er latterligt, at drage den konklusion, at de samme laboratorieskabte, hårde, hvide bolde, på en eller anden måde dannes inden i kroppen og på magisk vis forvandles til bløde, voksagtige, lysegrønne kolesterol sten”. Sies og Brooker hævder ikke, at de halvfaste, hvide bolde forvandles til lysegrønne kolesterolsten. Deres analyser af kvindens grønne ”sten” viste netop, at ”stenene” ikke indeholdt kolesterol.

I samme kapitel hævder Andreas Moritz, at forsæbning af olivenolie ikke kan finde sted inden i menneskets krop, fordi kroppen ikke producerer kalium hydroxid. Det er ikke rigtigt, hvilket fremgår, når man folder Sies´og Brookers stærkt sammenpressede forklaring ud.

Deres forklaring er, at gastrisk lipase spaltede de triglycerider, som olivenolie består af, til langkædede fedtsyrer, som hovedsagelig var oliesyre. Og at denne proces blev efterfulgt af forsæbning i store uopløselige miceller af kalium carboxylater (citronsaft indeholder en høj koncentration af kalium) eller ”sæbesten”.

Deres forklaring i min udfoldede udgave er som følger:

• Fedtsyresalt (=sæbe) fremkommer ved en reaktion mellem en fri fedtsyre og en base.

• Olivenolie består af triglycerider, som er sammensat af tre fedtsyrer bundet til et glycerolmolekyle. De fleste fedtsyrer i olivenolie er oliesyre. Der er kun få frie fedtsyrer i olivenolie. I maven spalter enzymet lipase 10-30% af triglyceriderne til diglycerider og frie fedtsyrer . Og i tolvfingertarmen spalter bugspytlipase tri- og diglyceriderne til monoglycerider og frie fedtsyrer.

• Citronsaft og grapefrugtsaft indeholder citronsyre, som binder metal-ioner. Metal-ioner bundet til citronsyre betegnes citrater. Kalium bundet til citronsyre betegnes kaliumcitrat C6H5K3O7. I vandlig opløsning har kaliumcitrat 3 K+ ioner. I maven er der saltsyre opløst i vand H+Cl-. I maven går Cl- og K+ sammen og danner kaliumklorid KCL.

• Miljøet i tolvfingertarmen er basisk med overskud af OH- ioner, som farer rundt for at binde sig til + ioner. OH- ioner binder sig til kaliumklorids K+ ion og danner kalium hydroxid KOH/K+OH-, som er en stærk base.

• Nu har vi de ingredienser, der skal til for at danne fedtsyresalt, nemlig en fri fedtsyre og en base. Fedtsyrer består af en kulbrintegruppe med en carboxylgruppe (COOH) i enden. Oliesyre har den kemiske formel C17H33COOH . Når kaliumhydroxid reagerer med en fedtsyre, stjæler kaliumhydroxid fedtsyrens H+ion fra COOH gruppen og afgiver til gengæld sin K+ ion til oliesyreresten. Når kaliumhydroxids K+ ion udskiftes med H+ ionen, dannes der vand (H+ OH-=H2O). Og når fedtsyrens H+ ion udskiftes med kaliumhydroxids K+ ion, omdannes fedtsyren til et kalium fedtsyresalt= sæbe

Andreas Moritz sidste indvending er, at Sies og Brooker udførte deres laboratorieeksperiment med 100% fri oliesyre, fordi det langt fra ligner det, der sker, når man indtager den kun 1% fri oliesyre, som findes i en halv kop olivenolie. Andreas Moritz må være uvidende om, at lipase i maven spalter triglycerider til diglycerider og frie fedtsyrer, og at bugspytlipase i tolvfingertarmen spalter diglycerider til monoglycerider og frie fedtsyrer.

Ingen af Andreas Moritz´ indvendinger holder vand. Sies og Brooker viser, at de grønne klumper ikke er grønne kolesterol leversten dannet i leverens galdekapillærer og galdegange, men er ”fedtsyresaltsten” eller ”sæbesten” dannet i tyndtarmen. I øvrigt er der snarere tale om tarmrensning end om lever og galdeblæreskylning.