Når uddannelsen går fra præ til post – de yngre lægers udfordringer

I november sidste år afholdt Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse årsmøde om de yngre lægers udfordringer med overgangen fra præ- til postgraduatuddannelse. I kølvandet på det har jeg formuleret mit oplæg på skrift. Jeg håber, det giver anledning til refleksion, nye ideer og tiltag.

Små lemminger vs. en lonely cowboy

Fra den ene dag til den anden og et lægeløfte rigere står man med et kæmpe ansvar. Som studerende skrev man en journal pr. dag, men som KBU-læge venter ti journaler, 20 telefonopkald, talrige svære samtaler med patienter, pårørende og kollegaer samt en påmindelse om at huske at tisse! Udfordringen i ikke længere at blive testet i teori eller bedømt i sin kliniske hverdag er svær og skaber usikkerhed.

Arbejdsgange, lederrollen og arbejdsmiljøet

Regeringens fokus på øget produktivitet, patientflow og -indflydelse udfordrer arbejdsgangene og presser alle personalegrupper. Voksende administrative opgaver skaber frustration over for lidt tid til kerneopgaver og følelse af manglende medbestemmelse. Arbejdsvilkårene kræver selvstændighed, udfordrende kommunikation og stiller krav om at træffe vigtige beslutninger på et til tider spinkelt grundlag, trods sparsom erfaring. Resultatet er, at KBU-læger har samme opgaver fra første til sidste dag uden hensyntagen til individuelt kompetenceniveau og uddannelsesplan. Det skaber ubalance mellem krav og kompetencer, nervøsitet hos KBU’erne for at agere forkert og følelsen af at gå på kompromis med egen læring følger med. Det er ikke acceptabelt for hverken patienter eller yngre læger.

»Jeg freestylede hele natten. Jeg mangler struktur i kaos. Nu starter jeg igen forfra. Så stod jeg alene. Gad vide om jeg gjorde det rigtige? Jeg savner supervision«

Hyppige udtryk blandt mine yngre kolleger. Det er ikke yngre lægers brok, utaknemmelighed eller forkælelse, men et opråb! Vi er alle – yngre som erfarne – pligtopfyldende og dygtige. Vi stiller høje krav til egen og kollegers faglighed. Men vi arbejder i et sundhedsvæsen under pres med stigende krav. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt. Et »godmorgen«, frokost i fællesskab og et miljø, der prioriterer konstruktiv feedback, hvor undervisning, supervision og arbejdsopgaver løftes som en fællesopgave, skaber trivsel, et godt læringsmiljø og langt mere kvalificeret arbejdskraft. Lad os sammen løfte denne svære opgave, værne om det gode lægeliv, finde de gode eksempler og udbrede dem. Faktum er, at kravet om øget produktivitet og patientflow nok ikke ændres, men det kan vores sammenhold, arbejdsmiljø og læring.

Hvad bør vi gøre?

Prægraduat:

Introducere grundigt til målbeskrivelsen, logbogen og den individuelle uddannelsesplan før KBU-start. Afholde kursus i »coping på arbejdsmarkedet«, så gode ideer om kage til sygeplejerskerne og ekstra batterier til vagttelefonen ikke skal opfindes hver måned. Øve lederrollen og beslutningstagen under klinikopholdene,f.eks. lade den studerende være forvagt med dertilhørende ansvar – under »vagthavendes« tilstedeværelse. Fremhæve at den fornemste opgave er »at lære at være læge« – ikke medicinsk ekspert!

Postgraduat:

Opfordre til synlig ledelse, en varm velkomst og sammenhold på tværs af vagtlagene. Løfte uddannelse i samlet flok, så undervisning varetages af alle vagtlag. Anvende alle feedbackmuligheder ,f.eks. 5 min bedside-undervisning, telefonkonferencer, spørgsmål på gangen og booking af erfaren kollega til superviseret gennemgang. Lave korte vejledninger mhp. struktur i en svær opstart. Benytte YL’s »Styrk robustheden«-kursus.

Hos Lægeforeningen:

Udvikle netværksgrupper for yngre læger til diskussion af svære patientcases, femårsfrist etc. Afholde evalueringskurser to måneder efter KBU-start – »vanskeligheder ved det nye lægeliv«. Tilbyde kursus i »sådan giver og modtager du supervision«.

Som KBU-læge:

Have fokus på mulige feedbacksituationer, forbedringer og evaluering af kompetencer i hverdagen. Prioritere egne læringsmål.

Min overbevisning er, at mange afdelinger heldigvis fungerer godt. Jeg opfordrer derfor alle til at dele ud af gode erfaringer og metoder, så flere afdelinger bliver gode arbejdspladser – med fokus på såvel læring og anerkendelse som arbejdsmiljø og produktivitet.