Kollegiale regler gælder også, når kolleger fra andre specialer kritiserer speciallæger i almen medicin. Nylige eksempler gør det relevant at inddrage Lægeetisk Nævn.
Som formand for DSAM må jeg ofte svare på kritik i pressen – desværre er det typisk andre speciallægers kritik af praktiserende lægers medicinudskrivning. Når først kolleger fra andre specialer har været ude offentligt med en unuanceret kritik, der oftest bunder i uvidenhed om almen medicins betingelser, så er kontroversen der, og intet kan for alvor forstyrre den gode pressehistorie.
En forsker eller journalist offentliggør en artikel, fortolker egne resultater eller udregner nogle procenttal på baggrund af registertal, og så skal der nogen til at kritisere de praktiserende læger, der jo skriver recepterne. Kollegaer fra andre specialer stiller gerne op og kommenterer ureflekteret på mere eller mindre valide opgørelser. Værst er dog den åbenlyse mangel på forståelse for, hvor eget speciale ophører, og specialet almen medicin begynder.
Journalisters opslag i registre eller fortolkning af rapporter bør vi være forsigtige med at kommentere på. Man bør gennemgå originalmaterialet og holde sig til at kommentere inden for eget speciales område. Når det drejer sig om videnskabelige publikationer, så bør vi lade den videnskabelige diskussion finde sted først, i stedet for på publikationsdagen at stille op i pressen for at udtale os negativt om et andet speciale.
Almen medicin er et speciale som alle andre, med samme lange uddannelsestid. Men vores helt ufiltrerede patientpopulation adskiller sig fra de fleste andre specialers. Samtidig fungerer almen praksis i højere og højere grad som opsamlingsstation for alt det, der er komplekst og afvises af andre specialer. Vi vil gerne spørges eller kritiseres, hvis der er grund til det. Men hold venligst kritikken på et videnskabeligt fagligt niveau internt, og lad være med nærmest reflektorisk at udtale kritik af os i pressen. Politikerne forvirres og værst: Vores patienter forvirres af denne unuancerede offentlige kritik. Det går ud over tilliden til egen læge og gavner ikke patientsikkerheden. Hver gang ser vi eksempler på patienter, der på egen hånd ændrer deres medicinindtagelse eller helt stopper med medicinen, på baggrund af hvad de har hørt.
For nylig var det smertelægerne, som valgte at hænge deres almenmedicinske kolleger ud, ift. udskrivelsen af morfika. Vi giver den forkerte behandling, vi er alt for langsomme til at henvise til smerteklinik, hvor man jo kan få den rigtige behandling, og der blev generaliseret fra de få, der accepteres som patienter på smerteklinik, til stort set alle med langvarige smerter. Ærekrænkende andenhåndsberetninger om »egen læge« får vidensstatus, når flere overlæger i den bedste sendetid udtaler sig som f.eks.: »... og hvis ikke den første dosering opioider virker, så får mange af patienterne at vide, at så skal du bare tage noget mere, og så skal du bare tage noget mere, og så kører rouletten« (citat Ole Bo Hansen, DR Nyhederne 1.11.2016 kl 18.30).
Vi vil fremover overveje at indbringe den her nævnte type udtalelser for Lægeetisk Nævn
Jeg forsøgte bevidst i tv at undgå kritik af vore kolleger på smertecentrene. Fra vores medlemmer lyder det imidlertid, at det er svært at få accepteret henvisningerne, at positiv effekt ofte udebliver, og at mange henviste kommer skuffede tilbage med samme eller højere morfikadosering, nogle gange med tillæg af andre medikaminae med afhængighedspotentiale. DSAM er enig i, at forbruget af morfika er for stort i Danmark. Og vi vil gerne stille op til at samarbejde om i fællesskab at nedbringe forbruget og forbedre smertebehandlingen.
Vi vil gerne opfordre kolleger fra alle andre specialer, som ønsker at vide noget om almenmedicinske vilkår og problemstillinger eller har spørgsmål til vort speciale, til at kontakte DSAM. Det er ikke i orden at starte diskussionen i medierne på baggrund af nogle tal og noget, man har hørt fra patienter, oven i købet for selv at kunne fremstå i et gunstigere lys, end der måske er grundlag for.
Vi vil fremover overveje at indbringe den her nævnte type udtalelser for Lægeetisk Nævn, der behandler overtrædelse af Kollegiale Regler for Læger, hvor §3 udstikker reglerne for kritik af kolleger.
