Navneforvirring omkring parallelpræparater

Jeg var været læge siden 1956, men måtte stoppe min praksis i 1995 pga. af fire bypassoperationer. Så jeg er en gammel mand. Hvis jeg er heldig, bliver jeg 76 i år. Jeg lever fint og er, hvad andre da siger, absolut åndsfrisk. Jeg maler og udstiller. Jeg spiller i et halvprofessionelt swingband. Jeg skriver stadig. Jeg har endda beholdt min ret til at fungere som læge. Disse undskyldninger kommer udelukkende for at fortælle, at jeg burde kunne finde ud af at tage min medicin. De gode kardiologer, som har hjulpet mig så langt, har udstyret mig med medicin foruden de almene: Acetylsalicylsyre, vitaminer og fiskepiller.

Mit brev er foranlediget af, at jeg en dag stod med en ny portion tabletter. Navn og fabrikat er uvæsentligt. Da jeg er pensionist, beder jeg altid om det billigste præparat og skriver selv recepten. Jeg fik et præparat, der selvfølgelig havde et andet navn, end jeg var vant til, men på blisterpakningen stod der et tredje navn. Jeg læste patientvejledningen igennem, der var et fjerde navn. Endelig var tabletterne præget med to bogstaver, som jeg ikke kunne knytte til nogen af de brugte navne.

Havde jeg været »uvidende patient«, ville jeg nok have leveret det hele tilbage. Det vil jeg også gøre, hvis jeg køber en boremaskine på tilbud på de vilkår. Nu kunne jeg slå op i vores uundværlige lille grønne og se, at det var o.k., jeg spiste de bolsjer. Men alle de stakkels patienter rundtomkring, hvad med dem?

Som læge kan jeg godt sætte mig ind i medicinalfabrikanternes problemer med at få pengetanken fyldt op efter de milliardstore forskningsudgifter. Men når den er fyldt op, og man må frigive præparatet, kunne man måske også tænke på de syge, som endda er dårligere stillet end jeg, og frigive navnet.