Til andre lægekolleger skal fremadrettet lyde et stort ønske og en udstrakt hånd: Skal vi ikke bare på dette område insistere på at lade faglige interesser være faglige interesser, så vi enes om at sætte standarder for at trappe danskerne ud af et alt for højt medicinforbrug?
Det er så let at pege fingre aD modstanderne – fra udbudsklinik til PLO og vice versa og fokusere på, hvor mange klager hvem får i hvilke tilfælde. Her bør vi stå sammen og trække en streg i sandet over for den patient, der reagerer uhensigtsmæssigt, men absolut forståeligt: Det må ikke være morsomt at få taget dele af sin medicin fra sig. Men det er en nødvendighed. Og den eneste måde, vi får løst problemerne med alt for meget afhængighedsskabende medicin er at fortælle patienten, pressen og Facebook, at det er et samfundsansvar at være læge og at trappe folk ud, når det er muligt.
Herfra skal lyde et ”Godt gået” til patienten, der tør at stå frem og beskrive ikke kun smerten, men også den efterfølgende skam ved at tage den nemme automatreaktion. Det kræver stort mod. Lige så stort mod som det kræver at trappe ud af medicin.