Noget for noget - lægeløftet og den evidensbaserede medicin

I den moderne sekulariserede verden er sandheden, troen og følelserne adskilt. Læger holder sig til sandheden, den evidensbaserede medicin, der ikke har noget med tro at gøre. Patientens tro overlades til kirken og præsterne. Den evidensbaserede medicin bygger på et videnskabeligt grundlag, og kvaliteten sikres med de videnskabelige og kvantitative undersøgelser. Videnskaben havde ikke udviklet sig, som den har gjort, uden denne sekularisering. Resultaterne af den videnskabelige udvikling er dels positive med velfærdssamfundet og lægevidenskabens mange fremskridt grænsende til mirakler, dels negative med social polarisering, fattigdom, transplantationsturisme, miljøforurening, klimaændringer osv. Den evidensbaserede medicin har heller ikke noget med følelser at gøre, men følelserne bestemmer de menneskelige værdier og menneskesynet.

I det moderne sekulariserede og industrialiserede samfund er økonomien den vigtigste værdi, idet alle andre værdier værdisættes økonomisk med deraf følgende menneskesyn. Hvilket menneskesyn ses i den evidensbaserede medicin, i opdelingen af lægen i syv lægeroller og i begrebet uforudsete hændelser?

Jeg ser et reduceret menneskesyn, hvor den enkelte patient betragtes som et nummer i en større undersøgelse, der tjener systemets økonomiske interesse, og ikke som et menneske med følelser og andre værdier end økonomi. Jeg ser faren for, at ansvaret over for det enkelte menneske forsvinder ved opdelingen af lægen i de syv roller.

Hvilket menneskesyn kommer frem i lederen »Noget for noget - lægerne, lægemiddelindustrien og almenvellet« [1] under Videnskab og praksis? Lederen beskriver centraliseringsudviklingen styret af økonomi og ønsket om, at sundhedsvæsenet skal efterligne industrien med styring af lægerne ved hjælp af økonomiske incitamenter. Det er beskæmmende, at lederen antyder, at læger via en »almenmenneskelig mekanisme« styres med økonomiske incitamenter; dermed fokuseres der på økonomiværdi og ikke på værdierne i lægeløftet. I lægeløftet er følgende menneskelige værdier omtalt: empati, ønske om social retfærdighed og ønske om fællesskab. Hermed er et andet menneskesyn repræsenteret end det, der kommer til udtryk i vores markedsgjorte sundhedsvæsen.

I stedet for at følge systemernes syn på mennesket som udelukkende forbruger eller regeringens »noget for noget«-politik med samme menneskesyn bør læger arbejde efter devisen: »Spørg ikke, hvad fællesskabet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for fællesskabet« med et deraf afledt menneskesyn med omsorg og fællesskab som værdier.

Indlægget har været forelagt Frede Olesen, der ikke ønsker at kommentere.