Noninvasiv ventilation ved akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom

Det tenderer datamanipulation når Brasholt et al. [1] applicerer tallene fra en metaanalyse [2] på danske forhold og opgiver 230 sparede dødsfald og 400 respiratorbehandlinger pr. år uden at kommentere den meget høje mortalitet og intubationsfrekvens i kontrolgrupperne sammenlignet med danske forhold [3, 4].

Brasholt et al diskuterer også i hvilket regi noninvasiv ventilation (NIV)-behandlingen kan foregå, og her synes jeg, at forfatterne selv kvalificerer diskussionen gennem deres »ord- og begrebsforklaring«, som skal oplyse Ugeskriftets læsere om fire hyppigt anvendte begreber i den intensive behandling af kritisk syge patienter. I alle fire forklaringer er der betydende fejl. 1) PEEP (positive end-expiratory pressure) beskriver en behandlingsmodalitet appliceret »uden for« patienten. Intrinsic PEEP er derimod et patofysiologisk fænomen i alveolerne, som opstår, når der fortsat er flow ud af alveolerne, når patientens inspiration starter, hyppigst begrundet i øget luftvejsmodstand eller nedsat compliance eller for kort ekspirationstid under respiratorbehandling. 2) CPAP (continuous positive airway pressure) er kontinuerligt tryk og ikke nødvendigvis »kontinuerligt flow af atsmofæreluft.« 3) NIV. Hvis Brasholt et al havde nærlæst BTS guidelines [5], som de selv refererer til, kunne de være kommet tættere på et forslag til forklaring; nemlig »ventilatorisk støtte via patientens øvre luftveje«, hvilket skal ses i modsætning til den støtte, som gives gennem en tube som forbigår de øvre luftveje. NIV er aldeles ikke synonymt med BiPAP (bi-level positive airway pressure), idet NIV kan gives som en hvilken som helst ventilationsmåde via moderne respiratorer.

Prikken over i'et leverer forfatterne imidlertid, når de forklarer 4) konventionel respiratorbehandling som »brug af endotrakealtube tilsluttet respirator til en helt eller delvis relakseret patient, dvs. en patient uden spontan respiration.« Dette er så langt fra den kliniske virkelighed på landets intensive afdelinger, som man næsten kan komme. En del af patienterne er sederet i større eller mindre grad, men stort set ingen respiratorpatient er i dag, hverken helt eller delvist relakseret, og en meget stor del har en vis form for egenrespiration i samarbejde med respiratoren.

Behandling af kritisk syge patienter med akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom (AEKOL) bør fortsat foregå i intensiv regi, og tillad mig at oplyse Brasholt et al, at flere danske intensiv afdelinger allerede har implementeret NIV, hvilket også påvises i [3], hvor 52% (12/23) modtog anden respirationsunderstøttende behandling end intubation og respiratorbehandling på tre forskellige intensivafdelinger.

SVAR: