Tværtimod fandt den sted i vekselvirkning med det omgivende samfund, og det er en af bogens store kvaliteter, at Larsen får den brede samfundshistorie med i fortællingen om dansk medicin. F.eks. når han beskriver det unge demokratis politiske skepsis mod lægerne i 1850’erne, hvor landet endelig havde vristet sig fri af et klaustrofobisk enevælde, og lægerne, nu kaldet »Sundhedens Diktatorer«, med statistik dokumenterede, at København var en »skiden Bye«, der avlede kolera og derfor skulle graves op og have anlagt kloakker. Næh, det var et overgreb mod boligejerne, alt for dyrt og i øvrigt spild af værdifuld menneskegødning til landbruget, så forslaget blev nedstemt. Så meget for folkesundheden. Larsen perspektiverer også dansk medicin godt til de internationale strømninger og opdagelser, der bandt vestlig medicin sammen i en fælles forståelse af det, som i dag er blevet til biomedicinen og en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Bogens 30 kapitler er korte og præcise med et væld af personlige beretninger, som giver nærhed og autenticitet. Man kommer om bord på fregatten Gefion til feltkirurgens debut i treårskrigen med et døgns nonstopamputationer af ben og arme, og man oplever Georg Brandes tab af sin tiårige pige, da hun dør af difteri: »Den lystigste, kraftigste lille Pige, den modigste og trodsigste, tilintetgjort fra Lørdag Eftermiddag til Onsdag Aften. Det er en usigelig, usigelig Jammer«.
Tolkningen af de historiske sygdomsnavne slipper Larsen generelt godt fra, og kildeangivelserne er med nogle få undtagelser til at finde rundt i. Endelig er bogens henved 100 illustrationer meget fine og løfter Larsens veloplagte fortælling.
Klaus Larsen: Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark (LINK)
Munksgaards Forlag
368 s., Ill. Pris kr. 275.-