Skip to main content

Ny rygelov 2016 – og Lægeforeningen

Lægeforeningen kan være med til at nedbringe antallet af rygere – der er inspiration at hente flere steder.

Leder Finn Edler von Eyben, Center for Tobakskontrol Forskning, Odense
E-mail: finn113edler@mail.tele.dk
Interessekonflikt: ingen

7. jul. 2016
4 min.

Rygning af tobak er vanedannende, sygdoms- og kræftfremkaldende samt livsforkortende [1-4]. Så regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008 havde en målsætning om, at rygeprævalensen skulle mindskes med 1% om året (1, mål 3). Tobaksskaderådet oplyste om skadevirkningerne ved at ryge, men rådet er nedlagt som selvstændig institution. Prævalensen af dagligrygere i Danmark har uændret været 17% i de seneste tre år.

Rygelov 2016

Faktaboks

Fakta

I foråret 2016 udarbejdede Sundheds- og Ældreministeriet et nyt lovforslag om tobaksvarer m.m. (L 166). Ministeriet bemærkede, at »loven har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3 April 2014 …«. Ministeriet bemærkede om advarsler: »I medfør af tobaksvaredirektivets artikel 9, stk 1 skal hver enkeltpakning ... være forsynet med en generel advarsel«. Medlemslandene kan vælge mellem to generelle advarsler: »Rygning dræber – stop i dag« eller »Rygning dræber« (3.5.2.2, p 17).

Lægeforeningens rolle

Lægeforeningen har en vigtig rolle i at påvirke holdningerne til forebyggelige livstilssygdomme. Lægeforeningen kan argumentere for, at Danmark følger Finlands tobakslov. Det finske mål i tobaksloven er at fremme, at rygeprævalensen falder til 0% inden for få årtier. Lægeforeningen kan fremme en omstilling til EU-direktivets formulering af de generelle advarsler om tobak i Danmark.

Lægeforeningen kan nøje følge udviklingen i andre EU-lande. Nogle lande i EU er gået videre i den lovmæssige regulering af tobaksvarer end de er pålagt i forhold til EU-direktivet. Landene har reguleret design af tobaksvarer, så de fremstår neutralt og ikkeglamorøst.

Lægeforeningen kan fremme, at alle potentielle eksrygere får det mest effektive rygestoptilbud, uanset hvilken dansk kommune de bor i [5]. Tre kommuner har et rygestoptilbud, som får dobbelt så mange eksrygere til at vedblive at være røgfri seks måneder efter deres rygestop, som eksrygere, der følger rygestoptilbud andetsteds. Rygestop mindsker risikoen for akut myokardieinfarkt fra første stund. Rygestop blandt rygere forlænger livet til op mod livslængden for ikkerygere – desto mere, jo tidligere rygeren gennemfører sit rygestop.

Referencer

LITTERATUR

  1. von Eyben FE, von Eyben R. Smoking and other major coronary risk factors and acute myocardial infarction before 41 years of age: two Danish case-control studies. Scand Cardiovasc J 2001;35:25-9.

  2. von Eyben FE, Mouritsen E, Holm J et al. Smoking, low density lipoprotein cholesterol, fibrinogen and myocardial infarction before 41 years of age: a Danish case-control study. J Cardiovasc Risk 2002;9:171-8.

  3. von Eyben FE, Bech J, Madsen JK et al. High prevalence of smoking in young patients with acute myocardial infarction. J R Soc Health 1996;116:153-6.

  4. Hansen EF, Andersen LT, von Eyben FE. Cigarette smoking and age at first acute myocardial infarction, and influence of gender and extent of smoking. Am J Cardiol 1993;71:1439-42.

  5. von Eyben FE. Smoking cessation as a rigorous primary intervention for coronary events in middle-aged men. Eur Heart J 1997;18:1187-9.